Kursen er sat: Europa skal op i fart

Europas evne til at konkurrere med resten af verden er rykket højt op på den politiske dagsorden i Bruxelles. Holdningen er klar: Regionen skal kunne mere selv på områder som forsvar, energiforsyning, ­teknologi og infrastruktur.

De nye ambitioner har stor betydning for europæisk erhvervsliv, forklarer Anders Lorentzen, seniorporteføljemanager for Sydinvest Europa Trends.

“Det er gået op for Europa, at der skal ske noget. Det er positivt, at der er større forståelse for, at vi skal være herre i eget hus og stå på egne ben,” siger Anders Lorentzen.

Der er dog en kløft mellem de politiske ambitioner og de faktiske investeringer. Det blev bl.a. tydeligt i rapporten om Europas konkurrenceevne, som Mario Draghi, der er tidligere chef for Den Europæiske Central­bank, offentliggjorde i 2024.

“Draghi adresserede nogle af de områder, hvor vi skal stå stærkere over for Kina og USA. Han talte om investeringer på 750-800 mia. euro om året. Der er vi ikke endnu, men vi er et godt stykke ad vejen. Hvis de investeringspakker, der er lagt frem, kommer i spil, vil det skabe vækst,” uddyber Anders Lorentzen.

Tyskland skal drive investeringsbølgen

Det store spørgsmål er ifølge Anders Lorentzen, om Europa kan indfri ambi­tionerne hurtigt nok.

“De mennesker, der troede, at investering­erne uden for forsvarsområdet ville tage fart i 2026, er blevet skuffede. Men vi har investeringspakkerne klar. Når pengene kommer i spil, er der et stort potentiale for en europæisk investeringsbølge,” forklarer han.

Som Europas største økonomi spiller Tyskland en særlig rolle, og de tyske politikere har allerede vedtaget et massivt investeringsprogram. Allerede nu er der tegn på højere aktivitet i dele af økonomien.

“Tyskland skal være lokomotivet. Vi kan se, at PMI-tallene er stigende, og det er en god udvikling. Noget af det kan vi tilskrive forsvars­inve­ste­ringerne, som indgår i frem­stil­lings­tallene,” fremhæver Anders Lorentzen. ”Udviklingen er samtidig vigtig, fordi de offentlige investeringer kan få en bredere effekt på økonomien. Når forsvars- og infra­struk­tur­projekter først bliver sat i gang, skaber de aktivitet hos en lang række under­leverandører og virksomheder.”

Billedet er mindre entydigt i byggeriet og den øvrige infrastruktur. Her er aktiviteten fortsat afdæmpet, selv om der er afsat store beløb til både infrastruktur og energi­forbedringer.

“Men pengene skal jo ud at arbejde. Det er det, vi venter på,” påpeger han.

Hurtig eksekvering er vejen frem

Netop hastigheden er en af Europas største udfordringer. Investorer har før hørt store løfter, men oplevet, at projekter drukner i regler, mangel på tilladelser og langsomme beslutningsprocesser.

“Der er en vis træthed at spore. Alt har været druknet i bureaukrati de sidste 10-20 år. Ting tager lang tid i Europa, og det er en hæmsko,” siger Anders Lorentzen. “Løsningen er mindre regulering og hurtigere tilladelser; og der ser vi faktisk en forbedring allerede. Det skal være nu, ikke i 2030, pengene bringes i spil. Vi skal kunne eksekvere hurtigere.”

Fremtiden er lys for forsvarsindustrien

Forsvarsområdet er ifølge seniorporte­følje­manageren dér, hvor investerings­behovet er tydeligst. Europas nye sikker­heds­politiske situation har skabt reel efter­spørgsel, og han vurderer, at europæiske forsvars­virksomheder har mange års vækst foran sig.

“Forsvarssektoren bliver den store vinder. De ti største forsvarsselskaber i Europa har en samlet ordrebeholdning på 400-500 mia. euro, hvilket er rigeligt til de næste fem-syv års udvikling. Andet kvartal har vist, at det ser lovende ud, og at de kan skalere op på en fornuftig måde,” for­klarer Anders Lorentzen.

Rygrad i luftforsvaret

Et af selskaberne i hans investerings­porte­følje er tyske Hensoldt, der leverer radarer og sensorer til fx luftforsvar. Aktien er steget markant, men Anders Lorentzen mener fortsat, at markedet undervurderer selskabets strategiske position.

Europæiske nicher kan overraske

Ifølge Anders Lorentzen ligger Europas styrke især i specialiserede teknologier. Han ser ikke nødvendigvis en europæisk udgave af de amerikanske techgiganter som den mest realistiske vej frem.

For Anders Lorentzen er Europa derfor hverken en færdig investeringshistorie eller et tomt løfte. De første tegn på forandring er der, og de politiske ambitioner er store. Den afgørende test bliver, om Europa kan få projekterne gennem systemet – og pengene ud i økonomien.

“Vi har intentionerne og investerings­pakkerne. Nu skal de bringes i spil. Vi står faktisk et ganske godt sted, og jeg er fortrøstningsfuld, når jeg kigger ind i 2027. Men Europa skal blive bedre til at eksekvere. Hvis regionens PMI-tal bøjer af og bliver svagere, er dét netop det mest tydelige tegn på, at investeringerne ikke har den ønskede effekt,” påpeger Anders Lorentzen.