13. mar. 2026 kl. 16:45
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Iran-krigen pressede for anden uge i træk

Europa/lukning: Iran-krigen pressede for anden uge i træk

De europæiske aktier endte fredag i rødt og kunne også notere sig for et samlet ugefald for anden uge i træk. Siden Iran-krigen begyndte for to uger siden er det fælleseuropæiske aktieindeks, Stoxx 600-indekset faldet 6 pct.

Krigen i Iran har med lukningen af Hormuz-strædet og de voldsomt stigende energiomkostninger fået frygten for højere inflation og lavere vækst til at komme og holde aktierne nede.

Fredag faldt indekset 0,5 pct. til 595,72. Godt 200 aktier steg, mens de resterende knap 400 faldt.

I toppen endte hollandske BE Semiconductor og den tyske modeplatform Zalando

BE SEMICONDUCTOR TÆT PÅ TOPPEN PÅ OPKØBSINTERESSE

Hollandske BE Semiconductor endte med et plus på 5,6 pct. tæt på toppen af Stoxx 600. Det skete efter, at den hollandske chipudstyrskoncern rygtes at have tiltrukket sig opkøbsinteresse. Chipudstyrskoncernen har været i forhandlinger med bejlere og har ansat Morgan Stanley til at evaluere forslagene, erfarer Reuters.

De amerikanske chipkoncerner Lam Research og Applied Materials nævnes blandt de interesserede.

Applied Materials offentliggjorde en ejerandel på 9 pct. i BE Semiconductor sidste år og kaldte det en strategisk, langsigtet investering.

ZALANDO STEG IGEN

Den tyske modeplatform fortsatte op fredag. Zalando steg torsdag efter et imponerende regnskab med 9,5 pct. og endte fredag 7,5 pct. højere i 23,66 euro.

Zalando blev torsdag belønnet for den stærke fremgang i regnskabet for sidste år samt gode udsigter for 2026. Fredag kører den effekt videre, og samtidig har Bernstein opjusteret kursmålet for aktien.

Den tyske industrikoncern Thyssenkrupp fik torsdag hug efter meldinger om, at der er opstået tvivl om, hvorvidt selskabet kan nå til enighed om et salg af sin stålforretning til Jindal Steel. Det sendte aktien bagud med 8 pct. Også fredag blev det til et fald til selskabet, der endte 6,5 pct. lavere i 7,76 euro tæt på bunden af Stoxx 600.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 208 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig