22. maj 2026
28 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Stoxx 600 fik fuld plade for ugen løftet af Mellemøst-forhandlinger

Europa/lukning: Stoxx 600 fik fuld plade for ugen løftet af Mellemøst-forhandlinger

Der var positiv stemning på det europæiske aktiemarked fredag, hvor fortsatte forhandlinger mellem USA og Iran holdt humøret grønt hos investorerne i løbet af dagen.

Samlet steg det brede fælleseuropæiske Stox 600-indeks med 0,7 pct. til 625,12 fredag, hvilket er med til at sikre en fuld grøn uge for indekset.

Lukkeniveauet er desuden det højeste siden 17. april.

- Det ærlige svar er, at ingen rigtig ved, hvor disse forhandlinger fører hen, men foreløbig reagerer markederne, som de ofte gør, når der tegner sig en mulig geopolitisk udvej – de bevæger sig forsigtigt, som om de gode nyheder kunne være lige om hjørnet, udtaler Matt Britzman, der er senioraktieanalytiker hos Hargreaves Lansdown ifølge Reuters.

Fredag formiddag på et pressemøde i Helsingborg forud for et Nato-udenrigsministermøde udtalte USA's udenrigsminister, Marco Rubio, at der er mindre fremskridt i forhold til at nå en aftale med Iran.

- Jeg vil ikke overdrive det, men der har været en smule bevægelse, og det er godt. Fundamentet forbliver det samme. Iran må aldrig få et atomvåben. Det kan det bare ikke, siger Rubio ifølge The Guardian.

SPANSKE PUIG I BUND

I bunden blandt de europæiske aktier faldt den spanske skønhedskoncern Puig på børsen i Madrid, efter at amerikanske Estée Lauder skød et køb til hjørne.

Puig faldt med 13,4 pct.

Ifølge Bloomberg News faldt milliardhandlen fra hinanden på grund af makeup-artisten Charlotte Tilburys krav vedrørende hendes kompensation i aftalen, udtalte personer med kendskab til sagen.

Af andre nyheder går salget af de dyre Cartier-armbånd-, -ure og -ringe forrygende, hvilket smittede af på ejeren Richemont i det netop afsluttede skæve fjerde kvartal.

Regnskabet viste, at Richemont klarede sig bedre gennem krisen end konkurrenterne i luksussegmentet, der ellers har været præget af tilbagegang.

Aktien i Richemont faldt dog med 0,4 pct. fredag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 21 anmeldelser