23. jun. 2026
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Teknologiaktierne tyngede mens Heineken bevægede sig mod strømmen

Europa/lukning: Teknologiaktierne tyngede mens Heineken bevægede sig mod strømmen

Et større udsalg af teknologiaktier lagde tirsdag pres på de europæiske aktiemarkeder, hvor der omvendt blev købt op i defensive selskaber, herunder i medicinalaktier og bryggerier.

Samlet endte aktierne i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks 0,7 pct. lavere 634,63.

I indekset tyngede it-segmentet med et fald på 4,4 pct. efterfulgt af cykliske sektorer som materialer og industri med fald på henholdsvis 1,7 og 1,6 pct.

Teknologiaktierne blev tynget af bekymring for høje værdiansættelser og bekymring for de enorme investeringer, der er lagt op til inden for kunstig intelligens.

Tirsdag morgen mødte handlerne i Europa ind til massive fald i teknologiaktierne i Asien, og særligt i det teknologitunge Sydkorea, hvor det stærkt volatile Kospi-indeks dykkede markante 10 pct.

I det europæiske teknologisegment var særligt aktier relateret til halvlederindustrien hårdt ramt.

Italienske Technoprobe, som er en af verdens førende producenter af såkaldte "probe cards" til chipindustrien, faldt 5,1 pct., mens franske STMicro, der producerer halvledere, bakkede 8,5 pct.

Derudover faldt aktien i Europas suverænt største selskab målt på børsværdi, hollandske ASML, der laver udstyr til halvlederproduktion, med 5,7 pct.

HEINEKEN I PLUS

Bryggeriet Heineken var aktuel med nyheden om udnævnelse af Rafael Oliveira til ny administrerende direktør. Han overtager chefposten 1. oktober og afløser Dolf van den Brink, der forlod selskabet ved udgangen af maj.

Dermed har den hollandske bryggerigigant gjort op med sin vane om kun at ansætte interne folk til at lede selskabet, hvilket investorerne reagerede positivt på.

Tirsdag steg Heineken-aktien med 2,2 pct.

- Valget af Oliveira sender et klart signal om forandring. Med en baggrund fra Goldman Sachs, Kraft Heinz og senest hos JDE Peets division for Kaffe og Te bringer han stærk finansiel disciplin og dokumenteret erfaring med effektiviseringer og restrukturering, hvilket er centralt for eksekveringen af Heinekens EverGreen 2030-strategi, noterer Haider Anjum, der er Jyske Banks bryggerianalytiker.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 132 anmeldelser

Mest læste artikler