19. jun. 2026
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Renteplus efter tvivlsom start på nye fredsforhandlinger

Fredagens obligationer: Renteplus efter tvivlsom start på nye fredsforhandlinger

Det danske obligationsmarked var præget af højere renter fredag, hvor handlerne skulle fordøje en sløj start på de nye fredsforhandlinger mellem USA og Iran.

Rammeaftalen mellem de to parter blev underskrevet torsdag, og dermed blev en 60 dages forhandlingsperiode skudt i gang. Men de planlagte forhandlinger, som skulle foregå i Schweiz, blev udskudt på ubestemt tid, og det skyldtes ifølge Financial Times, at Israel har fortsat sine angreb på Hizbollah i Libanon.

Sent på eftermiddagen lød det dog ifølge Reuters, at Israel og Hizbollah var blevet enige om en våbenhvile.

Alligevel steg renten på den tiårige danske statsobligation med 6 basispoint til 2,85 pct. fredag.

Der var sideløbende ikke mange nedslag i nøgletalskalenderen, men lidt blev det til i form af tyske producentpriser.

De viste en fremgang i maj med 0,3 pct. sammenlignet med måneden før, mens de steg med 2,2 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Analytikerne havde ventet en stigning på 0,7 pct. på månedsbasis efter en stigning på 1,2 pct. i april, mens der på årsbasis var ventet en stigning på 2,5 pct. ifølge Bloomberg News.

Energipresset på inflationen, som krigen i Mellemøsten har udløst, fik i sidste uge Den Europæiske Centralbank, ECB, til at hæve renten for første gang i tre år. Fredag lød det fra irske Philip Lane, som sidder i ECB-direktionen, at det ville være svært at argumentere for, at ECB skulle have holdt pengepolitikken i ro.

Med inflation over målet blandet med robusthed i både eurozonens økonomi og det samlede finansielle system var en renteforhøjelse "ret ligetil".

- Det er grundlæggende derfor, vi hævede renten, lød det ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 125 anmeldelser

Mest læste artikler