06. maj 2026
82 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Gubra/SEB: Sænker kursmål til 500 kr. fra 535 kr.

Gubra/SEB: Sænker kursmål til 500 kr. fra 535 kr.

Gubra får sænket kursmålet af den svenske storbank SEB til 500 kr. fra 535 kr., efter at selskabet onsdag morgen måtte sænke sine forventninger til sin CRO-forretning.

Det viser data fra Bloomberg News.

Selv om CRO-forretningen - der hjælper medicinal- og biotekbranchen med at foretage prækliniske forskningsaktiviteter - har forbedret sig i forhold til fjerde kvartal sidste år, oplever man forsat noget "makroøkonomisk modvind", fortæller Gubra ved kvartalsregnskabet.

Den eksterne omsætning for CRO-segmentet ventes på den baggrund nu kun at vokse med 0-10 pct. mod tidligere 5-15 pct. Forventningerne til driftsmarginalen sænkes samtidig til 10-15 pct. fra 20-25 pct.

De øvrige forventninger er uændrede, fortæller Gubra, der kom ud af første kvartal med en samlet omsætning på 75,8 mio. kr. og en driftsmarginal på -54 pct. mod henholdsvis 57,5 mio. kr. og -76 pct. i første kvartal af 2025.

SEB gentager sin købsanbefaling af Gubra-aktien, som stiger 1,3 pct. til 327 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 8 anmeldelser