07. apr. 2026
130 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Intel indgår i Elon Musks chipprojekt Terafab

Intel indgår i Elon Musks chipprojekt Terafab

Intel oplyser i et opslag på platformen X, at selskabet bliver en del af Elon Musks Terafab-projekt, der er et chipproduktionsinitiativ rettet mod Tesla, SpaceX og xAI.

Det skriver Bloomberg News.

Intel, der engang var verdens største chipproducent, vil hjælpe Elon Musks selskaber med at "omstrukturere" teknologien i en chipfabrik, fremgår det af opslaget, hvor Intels topchef tilføjer, at Terafab "repræsenterer et markant skift".

- Intel er stolt af at være partner og arbejde tæt sammen med Elon om dette meget strategiske projekt, udtaler Intels topchef Lip-Bu Tan i opslaget på X.

Aktien i Intel stiger med 2 pct. efter nyheden, skriver Bloomberg News og tilføjer, at Terafab er en storstilet plan fra Elon Musk om på sigt at fremstille sine egne chips til robotteknologi, kunstig intelligens og datacentre i rummet.

Tesla udvikler allerede sine egne chips, men Elon Musks selskaber har aldrig fremstillet dem. Nu har Musk en vision om at gøre det i en skala, der kan konkurrere med den førende taiwanske chipproducent Taiwan Semiconductor Manufacturing (TSMC).

Tilbage i marts udtalte Elon Musk, at Terafab-projektet skal bygges i Austin i Texas og skal drives i fællesskab mellem Tesla og SpaceX, hvor han er topchef for begge.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 10 anmeldelser