05. maj 2026
55 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ISS/Jyske: Leverer stærkt regnskab over forventning

ISS/Jyske: Leverer stærkt regnskab over forventning

ISS kommer ud af årets første tre måneder med en stærk organisk vækst, som viser at man fortsat lykkes med at eksekvere på strategien og vinde nye kontrakter.

Det vurderer Anders Haulund Vollesen, der er analytiker i Jyske Bank.

- Den organiske vækst kommer ind et pænt stykke over, hvad analytikerne havde ventet, på 7,4 procent, det er en af de højeste vækstrater, jeg lige sådan kan mindes de seneste år, siger han til MarketWire.

Generelt blev væksten i kvartalet båret frem af en nettovækst i nye kontrakter samt prisstigninger. Prisstigningerne bidrog med 4 pct.point til den organiske vækst,mens de nye kontrakter bidrog med 1 pct.-point.

Desuden bidrog såkaldt "above-base-work", altså arbejde udover normalen, med 1,5 pct.-point til den organiske vækst.

- De har haft et særligt bidrag fra det, de kalder "above base"-indtægter, som er ekstraordinær aktivitet. Og jeg tror, det er den del, der er årsagen til, at de overrasker i forhold til analytikernes forventninger, lyder det.

Alle regioner bortset fra Americas voksede pænt i kvartalet, men den manglende vækst på den anden side af Atlanten vil øjensynligt ikke påvirker handlernes humør besynderligt.

- Jeg tror, det vil blive taget rimelig neutralt imod markedet. Det er en historie, der har kørt længe og den har ISS været rimelig velkommunikerede omkring. Det er selvfølgelig klart, at de ikke kan blive ved med at skrumpe, der skal også tage gang i vækstmotoren, men jeg vurderer, de har lidt line endnu hos investorerne til at få vendt skuden derovre.

Overordnet set ser regnskabet stærkt ud understreger analytikeren.

- Vi kan i hvert fald konstatere, at de har klaret sig lidt bedre end forventet. Så det tænker jeg da, markedet vil indregne, når det åbner senere, konkluderer han.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 13 anmeldelser