Den amerikanske storbank JPMorgan har nedskrevet værdien af en række lån til private kreditgrupper på grund af stigende bekymringer for kreditkvaliteten.
Det erfarer avisen Financial Times fra kilder.
JPMorgan har informeret private långivere om, at storbanken har nedskrevet værdien af de private långiveres låneporteføljer.
De private kreditinstitutioners lån er udstedt til selskaber inden for softwareindustrien, der vurderes særligt følsom over for udviklingen af kunstig intelligens.
Beslutningen, der sætter loft over lånemulighederne for kapitalfonde og andre private kreditinstitutioner, er ifølge Financial Times et tegn på, at bankerne på Wall Street er ved at blive bekymrede for den voldsomt voksende industri af långivere uden for bankverdenen, der har udstedt mere risikable lån.
De amerikanske aktieindeksfutures har efter artiklen fået taget toppen af dagens stigninger. Futuren for det brede S&P 500-indeks stiger onsdag morgen 0,3 pct. til 6809,50. Tidligere på morgenen var futuren oppe i 6821,75.
.\\˙ MarketWire