Årets første handelsdag bød blandt aktierne i eliteindekset C25 på to kursrekorder til henholdsvis Jyske Bank og Danske Bank.
Og indeksets tredje bank-aktie, AL Sydbank, nærmede sig sit alle tiders højeste niveau.
Det ligner dermed meget en fortsættelse af udviklingen i 2025, hvor bankaktierne lå helt fremme blandt de mest stigende aktier på børsen i København.
Jyske Bank fejrede fredag det nye år med en kursstigning på 0,6 pct. til 877,50 kr.
Sidste år var Jyske Bank topscorer i C25 med et afkast inklusive udbytter på 78,3 pct.
Danske Bank, som sidste år steg 66,5 pct., endte fredag i rekordhøje 319,50 kr. efter et plus på 0,3 pct.
AL Sydbank steg fredag desuden 0,1 pct. til 570,50 kr. og nærmede sig rekordkursen på 579 kr. fra 5. december.
.\\˙ MarketWire