10. dec. 2025 kl. 10:14
27 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Konsulenthus ser flere europæiske børsnoteringer under opsejling i 2026

Konsulenthus ser flere europæiske børsnoteringer under opsejling i 2026

Det ser ud til at, at det europæiske marked for børsnoteringer kan få lidt næring til næste år efter et turbulent 2025.

Det vurderer Martin Steinbach fra konsulentgiganten EY. Han kalder udsigterne for "forsigtigt optimistiske."

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

I hele Europa er der en "betydelig ophobning af virksomheder, der venter på det rette tidspunkt at gå på børsen," vurderer han blandt andet.

I år har EY registreret 1259 børsintroduktioner - eller IPO'er - på verdensplan, hvilket er en spids mere end de 1240, der blev registreret sidste år.

Samlet blev der rejst 163,3 mia. dollar svarende til 1047,86 mia. kr. på børsnoteringer, hvilket er næsten en tredjedel mere end i 2024, skriver dpa.

Mens der var et plus globalt, så det anderledes ud i Europa, hvor antallet af børsnoteringer faldt med næsten en fjerdedel fra 131 til 100.

- Efter en god start på året blev IPO-aktiviteten bremset af usikkerheder omkring ændringer i amerikansk toldpolitik og geopolitiske spændinger, lyder det fra EY.

På det tyske marked er antallet af noteringer faldet med en i forhold til sidste år til syv. Ikke desto mindre var tre af de fem største børsnoteringer tyske, skriver dpa.

Det var proteseproducenten Ottobock, der konkurrerer med islandske Embla Medical, skibsfabrikanten TKMS, der blev udskilt fra Thyssenkrup, og reservedelsforretningen Aumovio, der er blevet skilt ud fra den tyske dækproducent Continental.

Dog aflyste en flere tyske kandidater også deres børsplaner i 2025, herunder medicinalproducenten Stada, medicoteknologivirksomheden Brainlab og bildelsforhandleren Autodoc.

Martin Steinbach ser potentiale for op til ti børsintroduktioner i Tyskland til næste år. Han mener også, at "pipeline stadig er godt fyldt" på verdensplan ifølge nyhedsbureauet.

Herhjemme kan Leo Pharma være på vej mod en børsnotering til næste år. Men den nøjagtige timing afhænger af flere ting, har administrerende direktør i Leo Pharma, Christophe Bourdon, tidligere fortalt til MarketWire.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 42 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig