29. jun. 2026 kl. 15:18
227 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

KORR: Eli Lillys Ozempic-rival får ikke udvidet hjerte-kar-indikation

KORR: Eli Lillys Ozempic-rival får ikke udvidet hjerte-kar-indikation

(Præcisering i første afsnit. Artikel udsendt fredag den 26. juni.)

Et ekspertpanel under de europæiske sundhedsmyndigheder har anbefalet ikke at udvide indikationen for Eli Lillys diabetesmiddel Mounjaro, så det også kan anvendes som reducerende faktor for alvorlige hjerte-kar-hændelser. Ekspertpanelet vurderer nemlig, at patienterne allerede er dækket ind af den nuværende godkendte indikation for behandling af type 2-diabetes, og at en separat indikation derfor ikke er nødvendig.

Ekspertpanelet, Committee for Medicinal Products for Human Use (CHMP), har i stedet opfordret sundhedsmyndighederne, European Medicines Agency (EMA), til at vedhæfte alle relevante data i produktinformationen.

- Dette sikrer, at sundhedspersonale har adgang til opdaterede data om virkningerne af Mounjaro hos patienter med type 2-diabetes, der lider af hjerte-kar-sygdomme, skriver EMA i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Danske Novo Nordisks konkurrenrende produkt Ozempic er godkendt til at reducere risikoen for hjerte-kar-hændelser i både USA og Europa - både når det gælder den injicerbare udgave og tabletudgaven.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 619 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig