11. jun. 2024 kl. 12:00
852 visninger

Livsstil: Japan går imod strømmen

Japan har en af verdens ældste befolkninger, men samtidig et lavere niveau af livsstilsygdomme ift. andre lande.

Med verdens tredjelængste forventede levealder og en ekstremt lav fødselsrate burde det japanske samfund passe perfekt ind i vores megatrend ”Demografiske skift”. Her søger vi efter løsninger på nogle af de store problematikker, der fx kommer af en aldrende befolkning. Men igen er Japan lidt anderledes.

Den voksende andel af ældre i de vestlige lande har ledt til højere andele af livsstilssygdomme. De samfundsudfordringer og investeringsmuligheder, det skaber, er noget af det, som megatrenden har fokus på. Men Japan går imod strømmen.

”I Japan er billedet anderledes. En anden kost har bl.a. ledt til markant færre overvægtige og også et lavere niveau af livsstilsrelaterede sygdomme. Om det også kan have noget at gøre med, at japanske restauranter har en meget mærkelig strategi med at udstille deres menukort i form af plastik imitationer af retter, skal jeg ikke kunne sige,” smiler seniorporteføljemanager Nicolaj Jeppesen.

Maden udstilles i plasticudgaver. Foto: Nicolaj Jeppesen

Færre overvægtige

Når man bevæger sig rundt i Tokyos gader, ser man ifølge Nicolaj Jeppesen kun meget få overvægtige, og generelt ser man faktisk heller ikke særlig mange ældre. Ifølge Global Obesity Observatory blev kun 5,5 % af japanske mænd kategoriseret som svært overvægtige (bmi > 30) i 2019, mens USA til sammenligning havde 42,2 %.

”Vores vægttabstema, som har givet et særdeles godt afkast i fondens levetid, og vores investeringer i behandling af andre livsstilsrelaterede sygdomme ser ikke ud til at have meget potentiale i Japan,” fortsætter Nicolaj Jeppesen.

Foto: Nicolaj Jeppesen

Bedre muligheder i alderdommen

Til gengæld er markedet for medicin i Japan ifølge Udenrigsministeriet verdens tredjestørste, så det er selvfølgelig på porteføljemanagerens radar. Derudover er der også meget udvikling og forskning i at gøre alderdommen bedst mulig.

”Vi kigger efter muligheder inden for hele segmentet ’care-based living’, da det umiddelbart er en opadgående trend i Japan,” forklarer Nicolaj Jeppesen. ”Det handler ikke kun om at leve længst muligt, det handler i bund og grund om at leve bedst muligt. Pleje, sundhed, fællesskaber. Der er mange ting, der indgår i et godt liv, og det investerer vi gerne i.”

Reportage: Japan begynder at rykke på sig
Læs også

Reportage: Japan begynder at rykke på sig

Læs artikel
Japansk robotteknologi er i front
Læs også

Japansk robotteknologi er i front

Læs artikel

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 9 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig