A.P. Møller-Mærsk og de øvrige containerrederier kan fortsat se raterne på containerfragt stige. Det viser de seneste tal fra World Container Index (WCI) fra analysehuset Drewry.
WCI-indekset er i ugen frem til den 21. maj gået frem med 6 pct. til 2712 dollar for en fyrrefodscontainer. Ugen før steg raterne med 12 pct.
- Fragtraterne fra Shanghai til Rotterdam steg med 15 pct. til 2773 dollar per fyrrefodscontainer, og priserne fra Shanghai til Genova steg med 10 pct. til 4082 dollar per fyrrefodscontainer, skriver Drewry.
Rederierne er nu begyndt at øge kapaciteten.
- Ifølge Drewrys Container Capacity Insight er der kun annonceret tre aflyste afgange (blank sailings) på ruten mellem Asien og Europa i næste uge, hvilket tyder på, at der indsættes større kapacitet for at imødekomme fragtbehovet i højsæsonen, skriver analysehuset.
.\\˙ MarketWire