Danskerne har taget elbilerne til sig

Danskerne har taget elbilerne til sig

Hurtig opladning og øget rækkevidde har løftet interessen for elektrificerede køretøjer til nye højder, men køreglæde og økonomiske incitamenter spiller også ind.

At elektriske biler har en kvikkere acceleration end køretøjer med forbrændingsmotor, er en kendt sag, men det vil måske overraske nogle, at salget af elbiler på verdensplan sidste år accelererede til et rekordhøjt niveau med 6,9 mio. solgte enheder; en stigning på 107 pct. fra 2020. Det er første gang siden 2012, at salget fordobles på et år.

Interessen for de batteridrevne køretøjer er ikke opstået ud af det blå. Flere lande har annonceret officielle mål for elektrificering af egne bilparker, ansporet af det miljømæssige behov for en grøn omstilling. Fra politisk side har man forsynet forbrugere med økonomiske incitamenter til at vælge elbiler frem for en benzin- eller dieseldrevet model.

Over de seneste 12 måneder er der på dansk jord solgt 29.713 elbiler, viser data fra Danmarks Statistik (pr. 31.10.22). Det svarer til ca. 19,3 pct. af det samlede salg af personbiler i samme periode.

Rene elbiler står for ca. 25 pct. af samtlige ordrer i år sammenlignet med 12 pct. sidste år."

Danskerne har taget elbilen til sig

Hos Ejner Hessel A/S, der er landets største autoriserede forhandler af bl.a. Mercedes-Benz, kører hvert fjerde solgt køretøj nu på strøm, forklarer Morten Roth, der er marketingdirektør i virksomheden.

“Rene elbiler står for ca. 25 pct. af samtlige ordrer i år sammenlignet med 12 pct. sidste år. Det skyldes til dels, at vi har føjet to nye elbiler til vores sortiment – en af dem er den nye EQE Sedan – men der er slet ingen tvivl om, at danskerne har taget elbilerne til sig, så de elektrificerede køretøjer er kommet for at blive,” siger Morten Roth.

I 2021 tegnede Kina sig for ca. 51 pct. af alle nye solgte elbiler, mens Europa tegnede sig for 34 pct. og USA for ca. 10 pct. af nysalget.

Økonomisk fordelagtigt at køre elbil

Ifølge marketingdirektøren er der flere årsager til den stigende kundeinteresse for elektriske køretøjer.

“I de seneste år er teknologien blevet bedre. Det gælder både køretøjerne, men især også batterierne, der nu kan lades hurtigt op. Samtidig er sortimentet af modeller udvidet markant, og så spiller det en vigtig rolle, at det danske afgiftssystem gør det attraktivt for langt de fleste at køre på strøm frem for benzin og diesel,” siger Morten Roth.

Direktøren sammenligner udviklingen på elbilområdet med den evolution, forbrugere tidligere har oplevet inden for mobiltelefoner og smartphones. “Jeg forventer faktisk, at elbilernes teknologiske fremskridt i de kommende år vil matche eller overgå den udvikling,” tilføjer han.

Den nye EQS elbil fra Mercedes-Benz, har en rækkevidde på op til 770 km.

Nogle kunder har fortsat reservationer

Teknologiske tigerspring er ikke ene om at drive fremgangen i salget. Ændret forbrugeradfærd og en stigende parathed til at pensionere forbrændingsmotoren spiller også en væsentlig rolle, vurderer Simon Justesen, der er EV- produktchef hos Ejner Hessel.

“Vi oplever jo fortsat, at nogle kunder har reservationer, når det gælder elbiler, men det er som regel kunder, der ikke har haft en elbil før. De vil gerne vide, hvad de skal stille op, når de skal køre på ferie i Europa eller rejser mellem de danske landsdele. Men det kan man sagtens. Det tager blot lidt flere minutter at lade op undervejs, end det gør at tanke brændstof,” forklarer Simon Justesen, der påpeger, at det ekstra tidsforbrug hentes hjem i hverdagen.

Vi oplever jo fortsat, at nogle kunder har reservationer, når det gælder elbiler, men det er som regel kunder, der ikke har haft en elbil før.“

“Når man har adgang til en ladeboks på sin privatadresse – hvilket gør forbrugeroplevelsen meget bedre – er man helt fri for at køre på tankstation. Det er bare at trække stikket ud og køre. Da 75 pct. af danskerne kører mindre end 70 kilometer om dagen, og de fleste af vores modeller har en rækkevidde på mere end 400 kilometer, er det nok at lade op en gang om ugen,” siger EV-produktchefen og fortsætter:

“Og så er der jo køreglæden ved et elektrisk køretøj. Nu har jeg selv kørt elbil i et par år, og det er fantastisk. Det handler om, at folk får lov at prøve det, og hvis alle fik mulighed for at afprøve det i én uge med ladestander derhjemme, vil jeg tro, at mindst otte ud af ti ville overveje en elbil som næste køb.” 

Ventetid kan stadig forekomme

Han medgiver, at der i ferieperioder kan være ventetid ved de gode ladestationer ved motorvejsnettet, og at det kniber med infrastrukturen på oplader-fronten visse steder, fx vest for E45-motorvejen i Jylland.

“Det kan være en udfordring, men det afhjælpes af, at 85 pct. af alle opladninger finder sted på elbilejerens privatadresse. Derudover ser vi, at der bliver gjort meget for at få sat nye ladepunkter op. I 2030 er det målet, at 750.000 af køretøjerne i den danske bilpark er grønne elbiler, og det stiller jo krav til, at man opgraderer infra- strukturen markant inden da,” påpeger Simon Justesen.

Interiør i den nye EQS elbil fra Mercedes-Benz.

Hybridbilerne får baghjul af elbiler

Mens salget af elbiler skyder i vejret, ser det anderledes ud for de såkaldte plugin-hybridbiler, der typisk fungerer som rene elbiler over korte distancer, ofte 15-100 kilometer på et fuldt opladet batteri, hvorefter de kører på både brændstof og el.

“Accelerationen i salget af elbiler er sket på bekostning af hybridbilerne, der har vist sig at være en trædesten ind til rene elbiler. Man kan sige, at hybridbiler er blevet overhalet af udviklingen, nu hvor den moderne elbil er blevet så god, at kunderne ønsker den rene vare,” siger EV-produktchefen.

85 pct. af alle opladninger finder sted på elbil-ejerens privatadresse“

Vil teknologien overhale din nye bil?

Men skal man som køber af en elbil være bekymret for, at den teknologiske udvikling øger værditabet over tid? Nej, lyder svaret fra Ejner Hessels marketingdirektør, Morten Roth.

“Teknologien er på plads, og man kan roligt købe sig en elbil. Hvis man er bekymret for et stort værdifald, anbefaler vi, at man går leasingvejen frem for at vælge elbilen fra,” understreger han.

Kan vi nytænke batteriteknologien?
Læs også

Kan vi nytænke batteriteknologien?

Læs artikel

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 13 anmeldelser