2 stærke  løsninger til opsparingen

2 stærke løsninger til opsparingen

Nye investeringsmuligheder har gjort det nemmere og mere fordelagtigt at komme i gang med investering. Det betyder, at flere unge får øjnene op for at investere. Her kan du som erfaren investor spille en vigtig rolle ved at guide dem på rette vej.

Flere og flere danskere vælger at investere deres opsparing, men der er stadig mange, der tøver med at komme i gang – særligt blandt de yngre. Det kan skyldes, at de ikke ved, hvor de skal starte, eller at de frygter at tage forkerte beslutninger.

Som forælder eller bedsteforælder har du måske allerede erfaring med investering – eller i hvert fald en økonomisk forståelse, der kan være værdifuld for dine børn eller børnebørn. 

Jo tidligere man starter, desto større effekt får man af sin investering pga. renters rente-effekten.”

”Der er mange unge, der i dag får investeringstips fra folk på YouTube, som nærmest kan gå på vandet. De har sågar deres helt egen betegnelse: Finfluencere,” forklarer Tine Lund, afdelingsdirektør i Syd­invest. ”Men her er det vigtigt at tage en snak om risiko, og hvad det vil sige, når en investering ikke går som forventet. Det giver de unge en mere realistisk tilgang til investering.”

Tid er en vigtig faktor

Ifølge Tine Lund er det dog aldrig for tidligt at begynde at investere.

”Jo tidligere man starter, desto større effekt får man af sin investering pga. renters rente-effekten,” forklarer hun. ”Mange yngre mennesker tror, at de skal have en stor opsparing for at investere, men det er en misforståelse. Selv små beløb investeret løbende kan vokse sig store over tid.” 

Men hvordan kan man hjælpe sine børn med at tage det første skridt?

Aktiesparekontoen er designet til langsigtet investering, hvor afkastet beskattes med kun 17 %.

”Som forælder eller bedsteforælder kan du spille en stor rolle ved at dele din viden og vejlede dem i at vælge en investeringsform, der passer til deres behov,” uddyber Tine Lund. ”For nye investorer er der to oplagte valg: Aktiesparekontoen for dem, der gerne vil investere selv, og månedsinvestering for dem, der ønsker en mere automatisk tilgang.”

Aktiesparekonto: En fordelagtig investeringsmulighed 

Hvis man som investor ønsker at investere i børsnoterede aktier og aktiefonde – og samtidig betale mindst muligt i skat – kan en aktiesparekonto være et godt valg.

”Aktiesparekontoen er designet til langsigtet investering, hvor afkastet beskattes med kun 17 %. Til sammenligning kan den almindelige aktieskat være op til 42 %,” fremhæver Tine Lund. ”Som investor kan man investere op til 166.200 kr., og man kan frit hæve og indsætte penge – dog op til den maksimale grænse.”

Investerings­kapløb i Andeby
Læs også

Investerings­kapløb i Andeby

Læs artikel

Aktiesparekontoen er samtidig en god løsning for investorer, der vil lære mere, mener hun.

”Hvis man har mod på at investere selv og gerne vil lære mere om aktiemarkedet, er en aktiesparekonto et stærkt valg. Det er også en enkel og skattemæssigt fordelagtig måde at komme i gang på. Den eneste ulempe er, at aktiesparekontoen er lagerbeskattet. Det vil sige, at man beregner skatten løbende hvert år,” forklarer Tine Lund.

Månedsinvestering: Den nemme vej ind på markedet

Hvis dine børn eller børnebørn hellere vil investere uden at skulle tage for mange beslutninger, kan månedsinvestering være en oplagt mulighed.

”Med en månedsinvestering investerer man automatisk et fast beløb hver måned,” forklarer Tine Lund. ”Det betyder, at de undgår at skulle spekulere i, hvornår det er det rigtige tidspunkt at købe på. I stedet opbygger de gradvist en investering, der vokser over tid – uden at kræve den store indsats.”

”Hvis man gerne vil investere, men ikke har tiden eller lysten til at vælge aktier selv, er månedsinvestering en rigtig god måde at komme i gang på. De unge mennesker kan starte med små beløb og lade pengene arbejde for sig på langt sigt,” forklarer Tine Lund.

Hvad skal man vælge?

Hvilken løsning der passer bedst, afhænger af, hvordan man vil gå til sine investeringer.

”Hvis dine børn gerne vil lære om aktiemarkedet og har lyst til at vælge deres egne investeringer, kan en aktiesparekonto være en god idé,” understreger 
Tine Lund. ”Hvis de derimod vil have en mere automatisk løsning, hvor de sætter nogle midler af hver måned, er måneds­investering et godt valg.”

Hvis dine børn gerne vil lære om aktiemarkedet og har lyst til at vælge deres egne investeringer, kan en aktiesparekonto være en god idé.”

Uanset hvilken model de vælger, er det vigtigste at komme i gang.

”Hvis du som forælder eller bedsteforælder kan hjælpe dine børn eller børnebørn til at træffe det første investeringsvalg, kan det få stor betydning for deres økonomi på langt sigt. Allervigtigst er det dog, at du taler mere om investering med de unge mennesker. Og her plejer vi også altid at anbefale, at man tager en snak med sin rådgiver, inden man begynder at investere,” slutter Tine Lund.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 6 anmeldelser