Sommeren begyndte med bekymring over den manglende forhøjelse af det amerikanske gældsloft og de amerikanske lokalbankers robusthed. Begge forhold blev på den ene eller anden måde løst. De finansielle markeder har generelt været præget af stigende obligationsrenter og stigende aktiekurser med de amerikanske IT-aktier i førertrøjen.

Inflation på vej ned – men kerneinflationen kan stige

Inflationen har været faldende på overordnet niveau, hvorimod det i visse lande kniber med at få ”kerneinflationen” ned. ”Kerneinflationen” er en betegnelse for inflationen fratrukket de mere volatile poster energi og fødevarer. Den har det vist sig at være sværere at få bugt med, og det bekymrer de ledende centralbanker i verden. Danmark er en undtagelse i den vestlige verden, idet de seneste tal for inflationen har vist et overraskende stort fald. I Kina er situationen helt anderledes, idet der her er deflation, altså faldende priser.

Centralbankerne strammer fortsat

I sommerperioden var både den amerikanske forbundsbank, Fed, og Den Europæiske Centralbank, ECB, i aktion. Fed var på banen to gange med forhøjelser af styringsrenten på 0,25 %-point begge gange, men sprang over ved juli-mødet. ECB forhøjede styringsrenten tre gange med 0,25 %-point hver gang. Dermed har styringsrenterne nået det højeste niveau i 22 år. Danmarks Nationalbank fulgte i ECB’s fodspor.

Ved det årlige symposium for centralbankchefer i Jackson Hole var signalerne fra både Fed og ECB, at man søger efter det rigtige niveau for styringsrenterne, og at de forbliver der, indtil inflationen har nået det ønskede niveau. I Japan valgte Bank of Japan, BoJ, en anden vej. BoJ har i hele forløbet fastholdt sin styringsrente på -0,1 %, ligesom BoJ har haft sit pengepolitiske fokus på de 10-årige statsrenter. Markedets analyse er, at den 10-årige rente nu maksimalt må stige til 1 %.

Små rentestigninger på obligationsmarkedet

Renterne på statsobligationer fra de modne markeder er generelt steget; de største rentestigninger er sket i New Zealand, Australien og USA. I Europa oplevede Storbritannien de største rentestigninger. Renterne på virksomhedsobligationer med den laveste betalingsevne har været meget stabile og stort set uforandrede i perioden, mens renterne på virksomhedsobligationer med den højeste betalingsevne er steget mindre end på sammenlignelige statsobligationer.

Flere centralbanker på Emerging Markets har nedsat styringsrenterne, fx i Chile og Brasilien. De strammede pengepolitikken tidligere end på de modne markeder og kan derfor lempe tidligere. Når det drejer sig om obligationer fra højrentelandene, har udstedelser i hård valuta som fx amerikanske dollars haft beskedne rentestigninger. Renterne på obligationer udstedt i lokal valuta har været stort set uforandrede. Valutaerne er generelt blevet styrket, bl.a. trukket af en styrket amerikansk dollar.

Fondsdirektørens forventninger:

Hvornår stopper styringsrenterne?

Renten på amerikanske realkreditobligationer er på det højeste niveau i 22 år, hvilket gør dem attraktive for investorerne. Samtidig er potentialet for kunstig intelligens ikke udtømt.

I starten af august nedgraderede Fitch, som analyserer kreditværdigheden i lande og selskaber, vurderingen af den amerikanske statsgæld fra den bedste rating, AAA, til den næstbedste, AA+. Det har bragt de amerikanske 10-årige statsrenter op over 4 %. Der vil de nok befinde sig i et stykke tid, men omvendt ventes den faktiske udvikling i inflation ikke at puste til inflationsforventningerne og dermed at føre til stigende renter.

Det er mange år siden, obligationer har været så attraktive som nu. Det illustreres også af, at renten på 30-årige fastforrentede realkreditobligationer i USA er på det højeste niveau i 22 år. Effekterne af allerede gennemførte pengepolitiske stramninger begynder at vise sig, og det vil gøre indhug i husholdningernes købekraft.

Er vi tæt på rentetoppen?

Oliepriserne er steget hen over sommeren grundet lavere udbud af olie, men har været faldende på årsbasis. Inflationen på overordnet niveau forventes derfor at falde resten af året. Det er lidt mere usikkert, hvordan kerneinflationen vil udvikle sig, men lavere vækst i verdensøkonomien og de allerede gennemførte pengepolitiske tiltag ventes at kunne sænke den yderligere. Niveauet for styringsrenterne kombineret med faldende inflation betyder, at effekten bliver forstærket i de kommende måneder.

Derfor er det vurderingen, at styringsrenterne meget snart topper i denne rentecyklus. Forudsætningerne for en såkaldt blød landing i den globale økonomi vurderes derfor at være til stede. Det vil i udgangspunktet være understøttende for aktiemarkederne på længere sigt.

Forventning om blød landing er en risiko

Risikoscenariet er, at den bløde landing ikke sker, idet den for en stor dels vedkommende er inddiskonteret i de nuværende kursniveauer på aktiemarkedet. Halvårsregnskaberne er blevet rullet ud, så der vil være fokus på de makroøkonomiske nøgletal. Den seneste tendens til afmatning i den globale økonomi kan derfor blive en udfordring for de finansielle markeder på den korte bane. Skulle det være tilfældet, vil det gavne de sikre obligationsmarkeder. Kunstig intelligens optræder i stigende omfang i selskabernes meddelelser. Det indikerer, at investeringstemaet bestemt ikke er udtømt; og interessen kan derfor brede sig til andre selskaber end NVIDIA.

Det samlede billede af forventninger og risici viser, at det også nu er fornuftigt at have en god spredning af sine investeringer på både aktier og obligationer.