Investeringsmarkederne
For et år siden var Ruslands uventede invasion af Ukraine det store tema for investorerne. Krigen raser fortsat og kræver stadig ofre, men den er gledet i baggrunden hos investorerne. Fokus har været på den faldende inflation og de pengepolitiske perspektiver, som fik en ekstra dimension efter enkeltstående kollapser i banksektoren i USA og Schweiz.
Inflationen toppede i mange lande i efteråret sidste år. Den faldende tendens er fortsat på overordnet niveau i 2023. Det skyldes, at energi- og råvarepriserne generelt er faldet i forhold til niveauet for et år siden. ”Kerneinflation” er et begreb, der betegner inflationen, når man har sorteret mere volatile poster som energi og fødevarer fra. Netop kerneinflationen har det vist sig at være sværere at få bugt med.
Det er bekymrende for centralbankerne, idet kerneinflationens niveau er udtryk for, på hvilket niveau inflationen alt andet lige vil stabilisere sig. Vi har imidlertid ikke set den fulde effekt af allerede gennemførte og eventuelle yderligere forhøjelser af styringsrenterne, idet der går lang tid, fra de foretages, til effekten kan aflæses i de økonomiske nøgletal.
Råvarepriserne
Priserne på fossile brændstoffer har generelt været faldende. Kul og naturgas oplevede de største prisfald. Vi skal tilbage til starten af 2022 for at finde tilsvarende priser på kul, mens vi skal tilbage til 2020 for at finde naturgaspriser på samme niveau. Til gengæld var oliepriserne svagt stigende. Det skyldes ikke mindst, at de såkaldte OPEC+ lande i starten af april overraskende besluttede at beskære den daglige olieproduktion.
Hvedepriserne er nu lavere end før Ruslands invasion af Ukraine. Metalpriserne har fået et pænt løft indtil videre i år. De stigende priser på industrimetaller kan bl.a. henføres til genåbningen af den kinesiske økonomi. Guld- og sølvpriserne er steget endnu mere. Det har bankkriserne og de pengepolitiske perspektiver haft stor indflydelse på.
Vækst- og inflationsudsigter
Hensigten med centralbankernes pengepolitik har været at dæmpe den økonomiske aktivitet, og det er også lykkedes. Den Internationale Valutafond, IMF, venter således, at den globale vækst vil falde til 2,8 % i 2023 fra 3,4 % i 2022. Det er især de modne markeder, som vil blive ramt af vækstnedgangen.
IMF forventer, at den globale inflation falder fra 8,7 % i 2022 til 7,0 % i 2023 som følge af lavere råvarepriser. Ifølge IMF skal vi dog helt hen til 2025, før inflationen er nede på niveauer, som tilfredsstiller centralbankerne. Herefter vil der være mulighed for atter at reducere styringsrenterne.
Obligationsmarkederne
I USA og de fleste lande i Europa har de korte statsrenter været stigende, mens renten på længere løbende obligationer har været faldende. I Danmark var realkreditobligationerne meget udfordrede i 2022, men i den første del af året er appetitten efter aktivklassen steget igen, og renterne faldt her endnu mere end på statsobligationerne.
I højrentelandene vurderes mange af centralbankerne at være færdige med at stramme pengepolitikken. Det har ført til beskedne rentefald på obligationer udstedt i hård og lokal valuta. Renterne på obligationer udstedt af virksomheder er ligeledes faldet. Rentefaldet var størst på High Yield-obligationer, som nød godt af markedets mere afdæmpede forventninger til stramningen af pengepolitikken og de dermed bedre forventninger til den fremtidige vækst.
Modne aktiemarkeder kom bedst fra start
Generelt har aktierne fra de modne markeder klaret sig bedre end aktierne fra Emerging Markets. Det er især de europæiske aktier, som har klaret sig godt.
De har været understøttet af faldet i gaspriserne og genåbningen af den kinesiske økonomi, idet mange europæiske virksomheder har stor eksport til Kina. Det har også smittet af på de danske aktier, som har været blandt de bedste på globalt plan, drevet af store kursstigninger i aktier som Carlsberg, Novo Nordisk og DSV.
Det har også smittet af på de danske aktier, som har været blandt de bedste på globalt plan...“
De kinesiske aktier fik en stærk start på året i lyset af genåbningen af økonomien efter covid- 19, men blev så ramt af frygt for sanktioner med hensyn til adgang til de mest avancerede mikrochips. De indiske aktier fik efter et relativt godt 2022 en kedelig start på året. Aktierne var blevet relativt dyre, samtidig med at et af de største konglomerater i Indien, Adani Group, var udsat for svindelanklager fra et analysehus, som også satte spørgsmålstegn ved gældsniveauerne i konglomeratet.
I Latinamerika var Mexico det store lyspunkt og et af de absolut bedste aktiemarkeder på globalt plan målt i kroner. Årsagen er stærke regnskaber for 4. kvartal, en række gode nøgletal og en styrket valuta som følge af rentestigninger.
Fondsdirektørens forventninger:
Hvilken vej for pengepolitikken?
Nøgletal for inflationen - med særligt fokus på kerneinflationen og væksten - vil fortsat sætte dagsordenen for udviklingen på de finansielle markeder i den kommende periode.
Den amerikanske forbundsbank og Den Europæiske Centralbank ser med bekymring på kerneinflationen, hvilket understreges af priserne på serviceydelser, som fortsætter med at stige. Prisen på serviceydelser er primært drevet af lønningerne. Hvis priserne stiger for meget, er det vanskeligt at nedbringe kerneinflationen i det ønskede tempo.
Hvordan bliver den pengepolitiske retning?
Lige nu hersker der to tolkninger af den pengepolitiske retning. Kollapset i Silicon Valley Bank og Signature Bank i USA samt UBS’ overtagelse af Credit Suisse i Schweiz spiller en stor rolle i disse tolkninger.
I markedet er tolkningen, at rentestigningerne, som spillede en væsentlig rolle i de berørte banker, med al tydelighed demonstrerer de negative konsekvenser af den førte pengepolitik. Derfor forventer markedet at se en mindre aggressiv fremfærd end tidligere ventet. Omvendt siger de ledende centralbanker, at højere styringsrenter fortsat spiller en central rolle i bekæmpelsen af inflationen. Eventuelle nye problemer i den finansielle sektor vil blive adresseret med andre midler, ligesom tilfældet var med de seneste problemer i sektoren.
Det synes givet, at de korte renter vil stige yderligere i USA og Europa. Til gengæld virker det, som om renterne på længere løbende statsobligationer har set en rentetop på henholdsvis 4 % i USA og 3 % i Danmark. Merrenterne på obligationer udstedt af virksomheder og højrentelande ser attraktive ud på de nuværende niveauer.
Geopolitiske spændinger skaber usikkerhed
Aktierne har nydt godt af øget risikoappetit efter sidste års dårlige afkast. Det er ikke forventningen, at vi er på vej ind i en finanskrise. De ledende centralbankers udmeldinger og handlinger vil være afgørende for retningen på aktiemarkederne. De nye aktiemarkeder vil opleve højere økonomisk vækst end i Vesten. Denne udvikling kan eksempelvis blive hjulpet på vej af en mere lempelig pengepolitik end i USA og Europa. Det er en vigtig positiv faktor for de nye aktiemarkeder. De er som aktivklasse tidligt cyklisk og genvinder derfor typisk hurtigt terræn efter en recession eller aktiekrise.
Usikkerhedsmomenterne er store, idet de geopolitiske spændinger potentielt kan intensiveres på flere og flere områder efterhånden, hvilket kan få negative konsekvenser for de finansielle markeder.
Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Måske vil dette også interessere dig
Investeringsmarkederne
Investeringsmarkederne
Investeringsmarkederne
Markederne sluttede i feststemning
Det bedste våben mod stigende inflation
Investeringsmarkederne
Farvel til ultralave renter
