
Investeringsmarkederne
Forventningerne til inflationen og centralbankernes ageren har længe været de styrende faktorer på de finansielle markeder. Det var også tilfældet hen over sommeren, hvor der samtidig kom en frygt for, at den amerikanske økonomi var på vej i recession.
149 visninger
Det amerikanske arbejdsmarked har i en lang periode vist uventet styrke, men i august skuffede arbejdsmarkedsrapporten. Svagheden i rapporten satte gang i frygten for recession i den amerikanske økonomi. Recession er betegnelsen for en periode med negativ vækst i mindst to på hinanden følgende kvartaler. Dér er vi ikke – endnu!
Inflation på vej ned
Inflationen fortsatte sin faldende tendens i de fleste lande. Det var især udtalt i Europa, hvor inflationen på overordnet niveau i fx Tyskland og Danmark nu er lavere end målzonen på 2 %. For hele EU er tendensen den samme, men inflationen er stadig en spids over de 2 %. Udviklingen i kerneinflationen, som måler inflationen fratrukket de mere volatile poster som energi og fødevarer, har derimod vist større træghed. Den hidtidige styrke i amerikansk økonomi har medvirket til, at inflationsniveauet i USA ligger noget højere i niveauet 3 %, men med en faldende tendens.
Inflationen fortsatte sin faldende tendens i de fleste lande. Det var især udtalt i Europa."
Forskellig kurs i centralbankerne
Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte som ventet sin styringsrente med 0,25 %-point i juni. Derimod var det uventet, at centralbanken i Schweiz nedsatte sin styringsrente, ligeledes med 0,25 %-point. Til gengæld holdt den amerikanske forbundsbank styringsrenten i ro, hvilket man havde forberedt de finansielle markeder på.
I Japan har Bank of Japan, BoJ, med forhøjelsen af styringsrenten i marts ændret fokus i pengepolitikken. I en årrække har BoJ haft sit pengepolitiske fokus på de 10-årige statsrenter og fastholdt sin styringsrente på -0,1 %. Dette blev fulgt op af endnu en forhøjelse i slutningen af juli, som blot var den anden forhøjelse af styringsrenten i 17 år. Denne renteforhøjelse fik stor indflydelse på de finansielle markeder.
Rentefald på statsobligationer
Tegnene på en økonomisk afmatning – samt de pengepolitiske signaler fra USA og ECB om en mere lempelig pengepolitik – fik renterne på statsobligationer fra de modne markeder til at falde. De største rentefald indtraf i USA. I Europa faldt renterne mest i Sverige og Norge. Som et af de få lande oplevede Japan stigende renter som følge af den nye pengepolitiske kurs.
Renterne på virksomhedsobligationerne har været faldende, men meget svingende efter den japanske renteforhøjelse og den amerikanske jobrapport i starten af august. Det har især været udtalt for de obligationer, der har de dårligste ratings. Her steg renterne i august på grund af bekymring for recession.

Når det drejer sig om obligationer fra højrentelandene, har obligationer udstedt i hård valuta – fx amerikanske dollars – haft de største rentefald. Rentefaldet på obligationer udstedt i lokal valuta har været noget mindre. Højrentelandenes valutaer er generelt blevet svækket i sommerperioden.
Kunstig intelligens dominerer aktiemarkedet
Aktierne på de modne markeder har i sommerperioden givet et afkast på næsten 8 % målt i danske kroner. Endnu en gang var det aktier inden for kunstig intelligens, som var dominerende for markedsudviklingen, selvom de blev mødt af modstand i juli og august. Afmatningen i økonomien førte til faldende priser på olie, hvilket bl.a. kunne aflæses i, at sektorerne Materialer og Energi var de dårligste i sommerperioden.
De japanske aktier klarede sig rigtig skidt. Den 5. august faldt det japanske aktiemarked 12,5 % i kurs. Det er det største kursfald på en enkelt dag siden ”Black Monday” i 1987. Kursfaldet var foranlediget af en styrket yen som følge af stramningen af den japanske pengepolitik. Det medførte en tilbagerulning af såkaldte ”carry trades”. De består i, at man i mange år har kunnet låne til en ekstrem lav japansk rente og for så at placere midlerne i aktiver med et væsentligt højere afkastpotentiale.
Som det har været tilfældet længe, var det aktier inden for kunstig intelligens, som var dominerende for markedsudviklingen…”
Emerging Markets kunne ikke følge med
Aktierne fra Emerging Markets kunne ikke følge med den flotte udvikling på de modne markeder. I Fjernøsten var det især aktierne fra Kina, som skuffede; det skyldtes en svagere økonomi end ventet. De helt store tabere set med danske investorers øjne var aktierne fra Latinamerika, hvor markederne ikke var tilfredse med det politiske billede i Mexico og Brasilien. Ud over svage aktiemarkeder førte det også til svækkede valutaer. Især Mexico var hårdt ramt efter valget af Claudia Sheinbaum til præsident. Hendes visioner for den økonomiske politik vurderes ikke at være positive for det mexicanske aktiemarked.
Fondsdirektørens forventninger:
Valg er i fokus
Meningsmålingerne ligger tæt i det amerikanske præsidentvalg mellem Kamala Harris og Donald Trump. Et valg, der fylder meget i medierne, og som kan få betydning for markederne.
De vestlige centralbanker forventes at lempe pengepolitikken i resten af 2024. Tempoet vil i nogen grad afhænge af udviklingen i inflationen og den økonomiske aktivitet. Hvis den amerikanske økonomi mod forventning skulle bevæge sig mod recession, vil den amerikanske forbundsbank være tvunget til at lempe mere aggressivt, end hvad der ligger i kortene på nuværende tidspunkt.
I det tilfælde står forbundsbanken med den udfordring, at den ikke vil skabe panik på de finansielle markeder, idet det kan forstærke dybden af recessionen. Det synes givet, at de korte renter vil falde herfra. Udviklingen i renterne på obligationer med længere løbetider er mere usikker. En blød økonomisk landing vil sandsynligvis betyde forholdsvis uforandrede renter, hvorimod recession vil føre til faldende statsrenter på de modne markeder.

Amerikansk valg i fokus
Det amerikanske præsidentvalg vil fylde meget i medierne. Det synes at have styrket Demokraterne, at Joe Biden trak sig fra valgkampen og overlod depechen til Kamala Harris. Udfaldet af valget er dog fortsat meget usikkert. Det er konsekvenserne for aktiemarkederne også. Når vi kender navnet på den næste amerikanske præsident, vil der formentlig komme en reaktion på aktiemarkederne. På lidt længere sigt viser historiske analyser dog, at det er andre faktorer end partifarven og navnet på præsidenten, som er afgørende for afkastudviklingen på aktiemarkederne.
Generelt kan man sige, at aktierne plejer at stige i kurs i perioden frem til næste valg – uanset præsidentens partifarve. Udviklingen i virksomhedernes indtjening og renteudviklingen, hvilket i praksis vil sige forventningerne til inflationen, har langt større betydning for den faktiske markedsudvikling.

Større kursudsving på kort sigt
De store amerikanske teknologiselskaber har i år domineret markederne. Det skyldes kunstig intelligens, stærke regnskaber og en økonomisk aktivitet, som var større end forventet. De mere afdæmpede forventninger til den økonomiske aktivitet har på det seneste vist en tendens til rotation mellem sektorer og lande, som meget vel kan tænkes at fortsætte resten af året. På overordnet niveau ventes aktiemarkederne på kort sigt at være præget af større kursbevægelser, inden en stigende aktietrend atter vil indfinde sig.