Fronterne i krigen i Ukraine har gennem det meste af året været meget fastlåste. Den 7. oktober fik de finansielle markeder endnu en risikofaktor at forholde sig til, da Hamas gennemførte et terrorangreb mod Israel, som resulterede i et skarpt modsvar fra Israel. Konflikten mellem Israel og Hamas har dog været meget lokaliseret og har derfor ikke fået den store indflydelse på de finansielle markeder. 

Stærk økonomi og faldende inflation

Den økonomiske aktivitet i USA har været noget højere end ventet. Det kan bl.a. aflæses af et stærkt arbejdsmarked, og af at den annualiserede vækst i 3. kvartal blev opgjort til hele 5,2 %. Til gengæld er væksten i Europa tættere på nulpunktet. De ledende indikatorer peger på afmatning. Det er tegn på, at pengepolitikken begynder at virke. Kina overraskede med en vækst på 4,9 % på årsbasis, men kinesisk økonomi er tynget af problemer på ejendomsmarkedet og en svag forbrugertillid.

Inflationen har generelt været faldende på over­ordnet niveau. De faldende energipriser har hjulpet godt til i denne proces. Det er sket i takt med, at effekterne af de store prisstigninger sidste år glider ud af tallene, når man måler inflationen på årsbasis. Kerneinflationen, hvor man har sorteret de mere volatile poster som energi og fødevarer fra, har vist mere træghed i tilpasningen i nedadgående retning. Prisudviklingen er endnu ikke helt i mål i forhold til de målzoner, som centralbankerne opererer med. Men den er tilfredsstillende nok til, at centralbankerne signalerer, at der ikke umiddelbart er flere forhøjelser af styringsrenterne i støbeskeen. 

Store bevægelser på ­obligationsmarkederne

Den amerikanske forbundsbank undlod at forhøje styringsrenten i den sidste del af året og mildnede gradvist sin retorik frem mod årsskiftet. Signalerne er nu, at vi har set den sidste renteforhøjelse i denne omgang, og at der er udsigt til en lempelse af penge­politikken allerede i 2024. Den Europæiske Centralbank, ECB, forhøjede sin styringsrente en enkelt gang med 0,25 %-point i slutningen af året. 

Perspektiverne er også her, at der ikke vil komme flere forhøjelser af styringsrenten. Til gengæld skal man indstille sig på, at den vil forblive på et højere niveau i længere tid. ECB har i samme ombæring nedjusteret sine forventninger til den fremtidige inflation. Det kan være en svag indikation af, at potentielle nedsættelser af styringsrenterne trods alt er rykket tættere på.  

Obligationsmarkederne var præget af store udsving. Frem til udgangen af oktober steg renterne for derefter at falde som en sten. Det er tydeligt illustreret ved den 10-årige statsrente i USA, som toppede i 5 % for der­efter at falde til under 4 % ved udgangen af året. Bevægelsen illustrerer meget godt, hvordan forventningerne til centralbankerne og den generelle økonomi ændrede sig i perioden. Samlet set faldt renterne i de fleste lande med de største rentefald i de skandinaviske lande og med Australien og Japan som undtagelser. Merrenterne på obligationer udstedt af højrentelande og virksomheder var ligeledes faldende.

De storslåede syv

De faldende renter og den forholdsvis stærke økonomi var gode impulser til aktiemarkederne. Aktierne fra de modne markeder klarede sig bedst med de amerikanske markeder i front. Fremgangen var – ligesom i resten af året – båret af nogle af de store aktier, også kaldet ”The Magnificent Seven”. I slutningen af året var det aktier som Meta, Microsoft
og Amazon, som udgjorde trækdyrene.

Aktierne fra Emerging Markets haltede noget bagefter, hvilket i høj grad kan tilskrives en skuffende udvikling på det kinesiske aktiemarked. Latinamerika udmærkede sig som den stærkeste region med en meget stærk udvikling i Brasilien, Mexico og Argentina. Aktiekurserne i Argentina fik et gevaldigt løft efter præsidentvalget i november, hvor den nye præsident, Javier Milei, fik en varm velkomst på aktiemarkedet.

På sektorbasis har it-aktierne sammen med aktier inden for fast ejendom og finans klaret sig bedst, mens sektorerne energi og stabilt forbrug har klaret sig dårligst i årets sidste tredjedel. Valueaktier har på globalt plan klaret sig dårligere end vækstaktier. 

Fondsdirektørens forventninger:

Kan de positive
forventninger holde?

Finansmarkederne forventer et forholdsvis favorabelt scenarie for økonomien. Men vil forventningerne blive indfriet?

De finansielle markeder priser et forholdsvis favorabelt scenarie for den økonomiske udvikling ind i kurserne på obligations- og aktiemarkedet. Kurserne afspejler således, at de internationale renter er toppet, og at inflationen og den globale vækst vil falde. Væksten vil ikke falde voldsomt, men ramme en såkaldt blød landing. Dette scenarie kan næsten ikke blive bedre. 

Den amerikanske forbundsbank vil på den baggrund kunne leve op til signalerne om en lavere styringsrente i 2024. Det ventes i et vist omfang at kunne bane vejen for faldende obligationsrenter. En række højrentelande er allerede i gang med at nedsætte styringsrenterne. Men på grund af større stigninger i inflationen her end på de modne markeder er der stadig mange udviklingslande, som har yderligere plads til nedsættelser af styringsrenterne. 

Risikoscenariet er helt klart, at nedgangen i væksten bliver hårdere end forventet. Det vil kunne føre til lavere renter, men samtidig være skadeligt for aktierne. Omvendt vil en for høj vækst og høj inflation lægge et opadgående pres på renterne, som vil have en negativ indflydelse på prissætningen af aktier. Det vil dog i et vist omfang kunne modsvares af en stigning i selskabernes indtjening. 

Potentielle fordele ved kunstig intelligens 

I 2023 så vi, at der potentielt er store fordele at høste ved brug af kunstig intelligens inden for mange sektorer. Det er dog forbundet med særdeles stor risiko at forudsige, hvilken indflydelse kunstig intelligens vil have på det langsigtede indtjenings­potentiale i forskellige sektorer. Kunstig intelligens vil dog helt sikkert være et tema, som vil sætte sit præg på markederne i 2024. Det kan være lige fra de positive sidegevinster ved AI til de negative effekter af udbredelsen af kunstig intelligens i den brede offentlighed. 

Vigtigt med spredning

Usikkerhedsmomenter er der nok af. De kan skabe urolige markeder, som momentvis kan forstyrre de gode underliggende positive tendenser på de finansielle markeder. Her tænkes på den fortsatte krig i Ukraine og den seneste krig i Israel. 

Krigen i Ukraine kan præge markederne negativt, hvis Vestens støtte til Ukraine bliver svækket. Hertil kommer spændinger mellem USA og Kina, et forestående præsidentvalg i USA og andre lande samt krise i den amerikanske kongres. De høje korte renter i USA på næsten 5 % udgør et risikofrit alternativ til de afkast, man kan se frem til på de finansielle markeder.

Usikkerhederne om potentiale og risikomomenter synliggør vigtigheden af, at man også i 2024 spreder sin opsparing på flere aktiver, fx obligationer og aktier. Det er ikke blevet mindre relevant, nu hvor obligationerne byder på attraktive renter.