Hvem vinder, når coronaen rammer?

Coronakrisen har ramt den globale økonomi historisk hårdt.

Selvom krisen startede i Kina, fik landet – på overfladen – hurtigt lukket ned for store dele af økonomien for at bremse smitten. Modsat hang mange andre lande i bremsen, før alvoren gik op for statsledere og regeringer. Efterfølgende har landene anvendt forskellige strategier til smitteinddæmning for at balancere hensynet til risikoen for smitte med ønsket om en opretholdelse af den økonomiske vækst. Antallet af smittede er dog stadig højt i hele verden.

Seddelpressen kører for fuldt tryk

Hovedårsagen til den hurtige genopretning på de finansielle markeder har været massive finans- og pengepolitiske lempelser. Mange lande har målrettet søsat støtteordninger for at sikre, at arbejdsløsheden ikke brager i vejret. Samtidig har centralbankerne sænket renten og forhøjet opkøbet af obligationer til niveauer, som vi aldrig har set før.

 I USA har den amerikanske forbundsbank, Fed, sænket renten til nul procent og genstartet opkøbet af obligationer. I eurozonen har Den Europæiske Centralbank, ECB, holdt renten i ro, men blandt andet indført såkaldte pandemiopkøb for 1.350 milliarder euro.

Alt i alt er den økonomiske støtte fra lande og centralbanker i en størrelsesorden, som det kan være svært at forstå, og dermed kan regningen, der skal betales i fremtiden, også være svær at overskue.

Væksten hænger fortsat i bremsen

Kina var ét af de første lande til for alvor at vriste krisen af sig. I første kvartal skrumpede den kinesiske økonomi med 9,8 %. Det var første kvartal med negativ økonomisk vækst i adskillige årtier. Men i andet kvartal kom økonomien igen med en massiv økonomisk vækst på over 11 % ifølge de officielle tal. 

Der er dog lidt malurt i bægeret. Økonomien i Kina blev trukket af industrien som følge af massiv offentlig stimulans, mens detailsalget fortsat hænger gevaldigt i bremsen. Det kan give anledning til bekymringer, at de kinesiske politikere fortsat tyer til den kortsigtede løsning med gældsfinansieret vækst.

I USA og Europa bevæger økonomierne sig fremad i et langsommere tempo. Især USA kæmper fortsat med et højt smittetryk, der har lukket flere dele af store stater i det sydvestlige USA ned. Vi vurderer, at det vil tage tid, før økonomierne i Europa og USA har indhentet det tabte.

Det høje smittetryk i USA betyder, at vækstpendulet lige nu svinger i Europas favør. Den økonomiske genopretning i Europa er dog uhyre skævt fordelt med risiko for, at Sydeuropa bliver efterladt på perronen.

Uhyre usikre fremtidsudsigter

Mens seddelpressen i hele verden kører for fuld fart, er konklusionen, at COVID-19 har skabt klare vindere og tabere blandt de politiske aktører og de store globale økonomier. Vækstudsigterne er yderst usikre og vil i høj grad afhænge af den generelle smitteinddæmning samt tidsrammerne for effektive vacciner. Derfor vil COVID-19 med stor sikkerhed være det altoverskyggende tema i lang tid endnu.