Den pengepolitiske skrue fik en ekstra stramning i slutningen af året, mens udtalelser fra de toneangivende centralbanker skabte forventninger om recession i den globale økonomi.

Recession defineres som en periode med økonomisk tilbagegang. Varigheden og dybden af recessionen kan få afgørende indflydelse på udviklingen på de finansielle markeder.

Kina har i lang tid ført en striks coronapolitik, som har sat den kinesiske befolkning på store prøvelser og næret en ulmende modstand mod den førte politik. Det ændrede sig i slutningen af 2022, hvor de kinesiske myndigheder valgte at slække på coronapolitikken. Det kan tilføjes, at den kinesiske regering introducerede positive tiltag over for den hårdt ramte ejendomssektor, og Bank of China nedsatte bankernes reservekrav.

Ved G20-topmødet på Bali var der tegn på en opblødning i det anspændte forhold mellem Kina og USA, hvilket ligeledes var en positiv faktor. Partikongressen i Kina resulterede i en større omrokering i toppen af partiet og en cementering af Xi Jinpings magt, hvilket blev opfattet negativt. Det gled dog hurtigt i baggrunden efter de efterfølgende mere positive meldinger.

September bød på mange begivenheder. Storbritannien fik en ny premierminister, Liz Truss, som fremlagde en ufinansieret vækstplan. Planen blev modtaget meget negativt af de finansielle markeder og af institutioner som Bank of England, Den InternationaleValutafond og Moody’s. Pundet blev svækket, renterne steg, og planen kom til at koste Liz Truss posten. I Italien blev Giorgia Meloni den store vinder ved parlamentsvalget og den første kvindelige premierminister. Hun står nu i spidsen for den mest højreorienterede regering siden 2. verdenskrig.

I Ukraine afholdt Rusland ulovlige folkeafstemninger i fire ukrainske regioner om tilhørsforholdet til Rusland.

I oktober blev den venstreorienterede Lula da Silva valgt til præsident i Brasilien med virkning fra starten af 2023, efter at han havde siddet i fængsel for bestikkelse. Lula har tidligere bestridt posten med stor succes, men valget af ham har skabt usikkerhed om finanspolitikken i landet.

Udviklingen i olie- og råvarepriserne var påvirket af udviklingen i forsyningssituationen og frygten for recession. Gaslagrene i Europa er stort set blevet fyldt op, og oliepriserne var faldende som følge af frygten for recession og som konsekvens af OPEC’s tiltag for at øge olieproduktionen.

Forsyningssikkerheden er dog sat på en prøve, efter at gassen gennem Nord Stream 1-rørledningen blev lukket på ubestemt tid i starten af september. Senere på måneden blev begge Nord Stream-rørledninger udsat for sabotage. Råvarepriserne var generelt faldende, men metalpriserne udviste kraftige stigninger som følge af tegnene på genåbning af den kinesiske økonomi.

Den amerikanske forbundsbank og Den Europæiske Centralbank forhøjede styringsrenterne tre gange i slutningen af året. De to første gange lå prisstigningen på 0,75 %-point, men den sidste prisstigning, der fandt sted i december, var på 0,5 %-point. Renterne på obligationsmarkederne er steget. De største rentestigninger skete på statsobligationer udstedt i eurozonen, hvorimod renten har været mere stabil på obligationer udstedt af højrentelande og virksomheder.

Aktierne fra de modne markeder har klaret sig bedre end aktierne fra Emerging Markets. Her lå de europæiske – og de danske – aktier i front.

De kinesiske aktier har på trods af et stærkt comeback i november givet afkast i den absolut lave ende i perioden. I Latinamerika klarede aktierne fra Mexico sig bedst, mens aktierne fra Brasilien var tynget af usikkerhed om den fremtidige finanspolitik og faldende råvarepriser.

På sektorbasis har farmaciaktier og materialeaktier klaret sig bedst, mens aktier inden for kommunikationsservice og telekom klarede sig dårligst i årets sidste tredjedel. Valueaktier har på globalt plan klaret sig bedre end vækstaktier. Det har især været tilfældet i USA, hvor nogle af de store teknologiaktier har lidt under de stigende renter.

Gennem de seneste fem år har ændringer i renteniveauet været den vigtigste enkeltfaktor, som har påvirket udviklingen på aktiemarkederne. Længe var der ikke noget alternativ til aktier, idet de nominelle renter i store dele af verden var negative. Det ændrede sig i marts i år, hvor den amerikanske forbundsbank begyndte at hæve sin styringsrente i bestræbelserne på at bekæmpe inflationen. Det løftede de nominelle renter, hvilket resulterede i faldende aktiekurser og en lavere prisfastsættelse af aktiemarkedet i størrelsesordenen 20 % målt på kursen i forhold til indtjeningen.

Det forventes, at virksomhedernes indtjening igen vil nyde godt af inflationen, mens bundlinjen vil være udfordret af en større rente- og skattebyrde. Recessionens forventede varighed og dybde vil udfordre virksomhederne, hvilket kan betyde, at nogle virksomheder går konkurs.

Renten på ti-årige statsobligationer synes i det mindste for en stund at have toppet, men renterne er selvfølgelig følsomme over for negative overraskelser på inflationsfronten.

Forventningen til 2023 er, at inflationen har toppet, og at USA og Europa står over for en mild recession. Kina står omvendt over for en højere vækst, som hjælpes på vej af den gradvise genåbning af økonomien. Det er vurderingen, at der i dette scenarie vil være udsigt til positive afkast på aktiemarkederne i 2023.