28. sep. 2026 kl. 15:12
106 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mandagens aktier: Trekløver af banker i rekord - Rockwool hevet med af boligpakke - NY

Mandagens aktier: Trekløver af banker i rekord - Rockwool hevet med af boligpakke - NY

Rockwool fik mandag medvind fra et britisk forslag om hjælp til førstegangskøbere af bolig, mens DSV blev kørt agterud.

Samtidig endte tre af eliteindeksets fire banker i rekord på udsigten til, at højere renter rykker nærmere og nærmere.

Samlet endte de danske eliteaktier, C25, med en stigning på 0,1 pct. til 1837,76 efter at have trodset nye bekymringer på den geopolitiske front det meste af dagen. Men uroen i Mellemøsten med opadgående pres på olieprisen sugede modsat noget af luften ud af humøret.

Der var dog også lyspunkter at finde. Blandt andet endte AL Sydbank, Danske Bank og Jyske Bank alle i rekord med plusser mellem 0,2-0,7 pct.

Også for de danske selskaber relateret til byggeriet var der fremgang:

- Rockwool og H+H hives med op at den sektormæssige fremgang, der er til selskaberne relateret til boliger. Regeringen er på vej med en hjælpende hånd til førstegangskøbere på boligmarkedet, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

Rockwool steg 1,8 pct. til 191,90 kr., og H+H fik udbygget kursen med 4,4 pct. til 99,60 kr.

Helt i toppen af C25-indekset endte Demant og GN med plusser på 4,6 pct. til 321,20 kr. og 3,3 pct. til 107 kr.

Modsat faldt NKT 2,5 pct. til 895 kr. og DSV med 2,1 pct. til 1190 kr.

ANALYTIKERNYT TIL DANSKE BANK OG NORDEA

Bankerne blev også hjulpet på vej af analytikerne fra ABG Sundal Collier, der har haft Danske Bank og Nordea til gennemsyn med højere kursmål til begge bankaktier.

Danske Bank skrues op til 385 kr. fra 343 kr. "Hold"-anbefalingen fastholdes dog i samme ombæring. For Nordea er kursmålet løftet til 150,79 kr. fra 132,50 kr. Anbefalingen er fortsat "køb", fremgår det af Bloomberg News.

Danske Bank gik 0,7 pct. frem til rekorden 380,40 kr., og Nordea-aktien steg 0,2 pct. til 133,45 kr.

BETTER COLLECTIVE NEDJUSTERER EFTER BRASILIANSK FORBUD OG SENDES LODRET NED

Uden for C25-aktierne var der højere kursmål til tankrederiet Torm.

Torm ses levere i den øvre ende af sin prognose af norske Fearnley, der sammen med et løft af sine estimater også har skruet op for kursmålet for tankrederiet til 300 kr. fra tidligere 245 kr. Anbefalingen er uændret "køb".

Tankrederiet steg 3,4 pct. til 234,60 kr.

Better Collective, der driver en række sportsmedier og bettingplatforme, justerer som følge af et landsdækkende forbud mod online sportsbetting i Brasilien sine finansielle forventninger til 2026 og suspenderer sine forventninger til 2027-2028.

Derudover har bestyrelsen besluttet at suspendere gennemførelsen af selskabets aktietilbagekøbsprogram, fremgår det af en selskabsmeddelelse fra søndag.

- Better Collective har lavet nogle opkøb i Brasilien og er ret store i landet. Så lige nu er det svært at være Better Colletive, siger Martin Munk.

Betting-aktien drattede hele 32,2 pct. til 47,65 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 696 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig