26. maj 2026
80 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Micron går grøn dag i møde efter tredobling af kursmålet hos UBS

Micron går grøn dag i møde efter tredobling af kursmålet hos UBS

Micron Technology går en grøn dag i møde på børsen, efter at finanshuset UBS har mere end tredoblet sit kursmål for aktien i hukommelseschipkæmpen.

Aktien indikeres 7,1 pct. højere i 803,98 dollar i tirsdagens formarked. Dermed er der udsigt til yderligere fremgang, efter at aktien allerede er steget med mere end 160 pct. i år og mere end 700 pct. over det seneste år.

UBS har hævet kursmålet til 1625 dollar fra 535 dollar, hvilket vil være mere end det dobbelte af den nuværende kurs, skriver Bloomberg News.

Det vil samtidig give en markedsværdi på cirka 1800 mia. dollar, hvilket vil gøre selskabet til et af de største i verden og et af de vigtigste AI-investeringstemaet.

Analytiker Timothy Arcuri mener, at markedet vil fortsætte med at løfte sin vurdering af Micron, efterhånden som flere detaljer kommer frem om de strukturelle ændringer, som AI har skabt i hele hukommelsesmarkedet.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 36 anmeldelser