22. maj 2026
36 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo vil sætte turbo på lanceringer med brug af AI

Novo vil sætte turbo på lanceringer med brug af AI

Novo Nordisk håber at kunne skære en stor luns af den tid, det normalt tager at lancere nye lægemidler, med hjælp fra kunstig intelligens, AI.

Det fortæller Novo til Reuters.

- Historisk har der været halvandet år fra "last patient, last visit" til den første indsendelse. Det, vi er i stand til at gøre nu ved at implementere AI, er at bringe den tid ned med flere måneder, siger John Dawber, der er Novos chef for global forretningsservice.

"Last patient, last visit" - eller LPLV - markerer det tidspunkt, hvor den sidste deltager har afsluttet sit sidste planlagte besøg eller sin opfølgning i forsøget.

AI skal i processen hjælpe til med udformningen af regulatoriske dokumenter, analyse af sikkerhedsdata og kommercielle analyser for både markedsførte lægemidler og lægemidler i kliniske forsøg, lyder det.

Prognoser for den bredere branche peger på, at maskinlæring inden for de næste tre til fem år vil halvere den tid, det tager at gennemføre de tidlige faser af lægemiddeludvikling.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 21 anmeldelser