09. feb. 2026 kl. 11:07
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novonesis kan få gavn af schweizisk frasalg på sigt mener Jyske Bank-analytiker

Novonesis kan få gavn af schweizisk frasalg på sigt mener Jyske Bank-analytiker

Schweiziske DSM-Firmenich dratter tungt mandag, efter koncernen har solgt sin dyrefoderenhed Animal Health til kapitalfonden CVC Capital.

Salgsprisen på 2,2 mia. euro, en earnout-aftale på 0,5 mia. euro samt at DSM beholder 20 pct. af ejerskabet i Animal Health-enheden, skuffer dog de analytikere, der følger selskabet.

Hos Jefferies peger analytiker Chris Counihan på, at den begrænsede kontante indtægt, den relativt store earnout og fastholdelse af en aktieandel kan få nogle til at "stille spørgsmål ved den opnåede absolutte værdi", skriver han i et notat ifølge Bloomberg News.

Hos KBC Securities ses aftalen som "lidt skuffende" og lavere end forventet. Dog hilses salget velkomment, skriver analytiker Wim Hoste.

Og hos finanshuset ING noteres det, at salgsprisen er lavere end ventet.

Aktien ligger helt i bunden af det brede europæiske Stoxx 600-indeks mandag middag med et fald på 6 pct.

DSM gør sig ligesom danske Novonesis på ingrediensmarkedet. Salget omfatter DSM-Firmenichs aktiviteter inden for dyrefoder og dyresundhed.

Haider Anjum, der er senioranalytiker i Jyske Bank, siger, at det fra DSM's side er en fortsættelse af strategien om at transformere sig selv til at blive en rendyrket "consumer nutrition, Health & Beauty"-virksomhed, og at det sker i forlængelse af, at DSM sidste år solgte sig Feed Enzyme Alliance til Novonesis.

Om det aktuelle frasalg påpeger Haider Anjum, at CVC valgte at dele Animal Health & Nutrition-divisionen op i to for formentlig at skabe to fokuserede divisioner, der hver især kan optimeres og potentielt sælges/introduceres på børsen på et senere tidspunkt.

- Overordnet ser vi det som neutralt til svagt positivt for Novonesis, da en stor potent konkurrent nu er væk, hvorfor Novonesis nu er den eneste rene Biosolutions spiller tilbage på Animal Health-markedet, lyder den umiddelbare kommentar fra Jyske Bank-analytikeren.

- Derudover skal hver division nu stå for sig selv, hvilket reducerer effekten fra forskning på tværs, mens kapitalfonde ofte har fokus på at trimme produktporteføljen, optimere og effektivisere samt skære i R&D. Dette ser vi som en mulighed for, at Novonesis kan tage yderligere markedsandele på længere sigt, skriver Haider Anjum i en kommentar.

Novonesis stiger 0,4 pct. mandag middag til 384,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 139 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig