27. maj 2026
26 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Lille rentefald efter fortsat pres på olieprisen

Obligationer/åbning: Lille rentefald efter fortsat pres på olieprisen

Et fortsat fald for olieprisen er tirsdag med til at sende renterne en smule lavere i onsdagens første handler.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation åbner onsdag med et mindre rentefald på 2 basispoint til 2,78 pct. efter tirsdagens rentefald på 6 basispoint.

Den europæiske referenceolie Brent faldt med cirka 4 pct. henover pinsen, og onsdag morgen fortsætter nedturen med et dyk på 1,6 pct. til 97,98 dollar per tønde.

Bedringen i olieprisen kommer i kølvandet af øgede forhåbninger om en fredelig løsning i konflikten i Mellemøsten, hvor uklarheden dog stadig hersker efter uensartede meldinger fra de to primære kombattanter.

- Iran var ikke overraskende ude at erklære i går, at USA’s kamphandlinger omkring Hormuz-strædet var et brud på våbenhvilen, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sprogel fra AL Sydbank.

Modsat har USA's udenrigsminister, Marco Rubio, udtrykt forhåbninger om, at en aftale kan komme i hus, og at Hormuzstrædet vil blive åbnet.

På en tynd nøgletalsdag vil opmærksomheden ifølge AL Sydbanks seniorøkonom derfor være rettet mod taler fra direktører fra den amerikanske centralbank.

- I dag vil renterne lytte mest til de taler vi får fra direktører i den amerikanske forbundsbank (Fed). Hvis én eller flere af talerne begynder at tale om muligheden for amerikanske renteforhøjelser, kan det presse renterne op, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Den amerikanske centralbank er onsdag repræsenteret ved taler fra blandt andet Neel Kashkari, Lorie Logan og Lisa Cook.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 36 anmeldelser