29. maj 2026
55 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Rentestigning er gået i sig selv igen efter inflationstal

Obligationer/middag: Rentestigning er gået i sig selv igen efter inflationstal

Rentestigninger tidligere på fredagen er ved middagstid gået i sig selv igen efter umiddelbart opløftende tyske inflationstal.

Renten på den tiårige danske statsobligation var fredag morgen oppe at runde 2,79 pct. med en stigning på 2 basispoint, men er siden renten tilbage i 2,77 pct., som var lukkeniveauet torsdag.

Fredag i sidste uge gik renten på weekend i 2,86 pct.

Renterne faldt tilbage kl. 10, da inflationstal fra en stribe af de tyske delstater tydede på en afdæmpning af inflationen i maj.

Kl. 14 offentliggøres det samlede foreløbige tyske inflationstal for maj, og økonomerne estimerer ifølge Bloomberg News en uændret inflation på 2,9 pct.

Estimaterne er dog indsamlet før de tyske delstatstal, som giver forhåbninger om, at det samlede inflationstal kan komme ud lavere end 2,9 pct.

Der er også kommet inflationstal fra Italien, Spanien og Frankrig, mens det samlede inflationstal for hele eurozonen offentliggøres mandag.

- Dagens tal for Europas store økonomier peger på, at inflationen i eurozonen kommer ud på 3,1-3,2 pct. målt i forhold til maj måned sidste år, marginalt under forventningen på 3,3 pct., skriver chefstrateg Frederik Romedahl Poulsen fra Velliv i en kommentar.

Ugens rentefald har været drevet af håb om en aftale mellem USA og Iran, hvilket også har sendt de amerikanske aktier i rekordniveau, mens oliepriserne er faldet.

Fredag er prisen på en tønde brent-olie faldet yderligere 0,7 pct. til 93,10 dollar, efter at den tidligt i maj var helt oppe at runde 115,30 dollar.

- Investorerne balancerer fortsat mellem frygten for stigende inflation og håbet om lavere energipriser samt fortsat økonomisk vækst, skriver Jyske Bank i en morgenkommentar.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 49 anmeldelser