27. maj 2026
26 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora i plus for ottende dag i streg - momentum skyldes ifølge analytiker mix af nyheder

Pandora i plus for ottende dag i streg - momentum skyldes ifølge analytiker mix af nyheder

Aktien i smykkekoncernen Pandora stiger onsdag ottende handelsdag i træk.

Ifølge senioranalytiker Søren Løntoft Hansen hos AL Sydbank kan fremgangen tilskrives et mix af et bedre end frygtet regnskab, efterfølgende analytikerkommentarer og senest et fald i sølvpriserne, der fortsat "styrer rigtig meget for aktien."

Aktien steg på dagen for regnskabet for første kvartal 6. maj alene med 14,3 pct. til 568,80 kr. fra 497,60 kr.

Siden da er aktien fortsat i vejret, og onsdag ved 10.30-tiden ligger Pandora-aktien med et plus på 1,2 pct. til 584,40 kr. til at stige for ottende dag i træk.

Dermed er aktien nu steget 17,4 pct. siden regnskabet, hvilket har reduceret årets fald til godt 17 pct.

- Et bedre end frygtet regnskab har givet noget momentum, men det afspejler trods alt noget dæmpet forbrug og forbrugslyst som følge af makroøkonomisk usikkerhed, især på store markeder, udtaler Søren Løntoft Hansen til MarketWire og tilføjer, at i lyset af det forbrugsklima, som Pandora er i, "så klarede Pandora sig indtjeningsmæssigt bedre end ventet".

Derudover noterer analytikeren, at selv om Pandora har en målsætning om et skift mod platinbelagte smykker, så er sølvprisen fortsat vigtig:

- Det er et element i Pandora-aktien, som man skal være meget opmærksom på. Sølvprisen styrer fortsat rigtig meget for aktien, siger Søren Løntoft Hansen.

Sølvprisen er siden den 6. maj steget med 3,3 pct.

Dog er sølvprisen siden månedens højeste niveau 13. maj faldet med 13 pct. fra 98,37 dollar per troy ounce til 75,27 dollar onsdag formiddag.

Selv om regnskabet var bedre end frygtet, noterer Søren Løntoft Hansen dog, at svagere forbrugerefterspørgsel er den største bekymring fremadrettet og årsagen til bankens hold-anbefaling på aktien.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 36 anmeldelser