11. mar. 2026 kl. 06:43
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Porsche venter igen at udfordrende markedsforhold vil presse omsætningen

Porsche venter igen at udfordrende markedsforhold vil presse omsætningen

Porsches omsætning ventes igen at falde i det indeværende regnskabsår, hvor geopolitisk usikkerhed og amerikansk toldusikkerhed fortsat vil præge billedet i, hvad der ventes at blive et år med udfordrende markedsforhold.

Det fremgår af Porsche AG's årsregnskab for 2025, aflagt onsdag morgen.

For året faldt omsætningen til 36,27 mia. euro fra 40,08 mia. euro i 2024. Til sammenligning havde økonomerne ventet et fald til 36,96 mia. euro, viser data fra Bloomberg News.

I 2026 spår "Porsche igen meget udfordrende markedsforhold", fremgår det af regnskabet, hvor omsætningen ventes at falde til niveauet 35-36 mia. euro, mod ventet 37,05 mia. blandt økonomerne.

Dog ventes luksuskoncernens driftsmargin at forbedres til 5,5-7,5 pct., fra 1,1 pct. i regnskabsåret 2025.

- I Kina er luksussegmentet for eksempel fortsat under pres, og den intense priskonkurrence, især for fuldt elektriske køretøjer, har fortsat indflydelse. Porsche forventer også, at de geopolitiske usikkerheder og den amerikanske toldpolitik vil fortsætte, fremgår det af regnskabet.

Derudover tilføjer Porsche, at den nuværende geopolitiske situation i Mellemøsten ikke er taget i betragtning.

OVERVEJER FLERE BILMODELLER

I november 2025 lancerede Porsche den nye Cayenne Electric, hvilket ifølge Porsche selv understreger koncernens fortsatte engagement i en blanding af henholdsvis benzin- og eldrevne biler.

I 2026 venter Porsche, at præsentere flere nye modeller som en del af den nye "Strategy 2035", hvor koncernen vil bruge de aktuelle udfordrende markedsforhold til, at gøre selskabet "slankere, hurtigere og produkterne endnu mere attraktive".

- Vi overvejer at udvide vores produktportefølje for at vokse i segmenter med højere marginer. I den forbindelse ser vi på modeller og varianter, der ligger over vores nuværende to-dørs sportsvogne og over Cayenne, udtaler Michael Leiters, der er topchef hos Porsche.

- Med "Strategi 2035" ønsker vi at lægge grundlaget for en bæredygtig, stærk pengestrøm, solide resultater og marginer, der passer til Porsche, fortsætter han.

På den tyske Tradegate -børs bliver regnskabet modtaget negativt, hvor Porsche-aktien sendes ned med 2,3 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 201 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig