17. mar. 2026 kl. 14:20
43 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Rejselystne amerikanere hamstrer flybilletter i lyset af energikrisen

Rejselystne amerikanere hamstrer flybilletter i lyset af energikrisen

Frygt for dyrere flybilletter i lyset af dyrere olie får amerikanerne til at booke flybilletter. Faktisk så meget at flere topchefer i de amerikanske luftfartsselskaber melder om historisk høje bookinger.

Det skriver Bloomberg News.

Delta Air Lines har rykket sine forventninger til salgsvæksten et gear op, og American Airlines spår, at indtægterne vil sætte rekord i første kvartal og stige mere end 10 pct.

De optimistiske udmeldinger viser, at flyselskaber på verdens største luftfartsmarked finder måder at navigere trods stigende omkostninger udløst af Iran-krigen.

Både Delta og American Airlines har meldt ud, at de har haft nogle af de stærkeste enkeltdage nogensinde målt på salget i marts. Det tyder på, at kunderne låser priserne nu forud for de travleste måneder med rejser i feriesæsonen senere på året.

Delta ligger 4,8 pct. højere i den tidligere handel tirsdag, mens American Airlines stiger 3,7 pct.

Og flere bookinger smitter også af på den amerikanske rejsebookingkoncern Expedia, der stiger hele 6,1 pct., hvilket giver en en placering som den næstmest stigende aktie i S&P 500-indekset.

Derudover går Booking Holdings 3,4 pct. frem.

.\\˙ MarketWire

 

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 210 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig