11. mar. 2026 kl. 07:14
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Rheinmetall nyder godt af militær oprustning og viser rekordstor ordrebog

Rheinmetall nyder godt af militær oprustning og viser rekordstor ordrebog

Tyske Rheinmetall har leveret et regnskab med flere rekorder onsdag morgen, hvor den militære oprustning i Europa fortsat betyder stigende efterspørgsel.

Det betyder blandt andet, at Rheinmetalls ordrebeholdning når nye højder, og den var den 31. december 2025 på 63,8 mia. euro. En stigning fra 46,9 mia. euro sidste år.

Det fremgår af den tyske forsvarskoncerns regnskab for 2025.

- Vi har opnået et nyt rekordresultat og vil fortsætte med at forbedre koncernens rentabilitet. Vi er godt positioneret til nye store projekter med de væbnede styrker. Vi er på rette vej mod succes med vores opkøb og partnerskaber, som vil gøre det muligt for os at fortsætte med at sikre vores vækst på lang sigt. Udviklingen til en tværfaglig teknologivirksomhed inden for forsvarssektoren bærer allerede frugt i dag, udtaler Armin Papperger, der er topchef hos Rheinmetall.

I 2025 voksede omsætningen med næsten 30 pct. til 9,94 mia. euro fra 7,72 mia. euro i 2024.

- Regnskabsåret 2025 var fortsat præget af stigende efterspørgsel som følge af den nødvendige militære oprustning i Europa, fremgår det af regnskabet, hvor det tilføjes, at forretninger med særligt det tyske forsvar bliver stadig vigtigere.

- Andelen af omsætningen genereret i Tyskland steg med 4 pct.point. til 38 pct. fra 34 pct. året før. Den udenlandske andel af den konsoliderede omsætning udgør 62 pct., fremgår det yderligere.

Rheinmetalls driftsresultat landede på 1,84 mia. euro, hvilket er en stigning på 33 pct.

Regnskabsåret 2026 ventes at blive til endnu et rekordår ser man på Rheinmetalls forventninger.

Omsætningen ventes i 2026 at vokse omkring 40-45 pct. til 14-14,5 mia. euro.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 201 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig