19. maj 2026
57 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Softwareaktier fortsætter comeback og rammer højeste niveau siden januar

Softwareaktier fortsætter comeback og rammer højeste niveau siden januar

De slagne aktier inden for software har vind i sejlene for fjerde handelsdag i træk oven på en lang periode med tilbagegang grundet frygten for forstyrrelser fra kunstig intelligens, AI.

På sektorniveau går det tirsdag frem med 1,1 pct. målt på Ishares Expanded Tech Software-ETF, som kan notere sig højeste niveau siden januar.

Ifølge Reuters tegner der sig et billede af, at investorerne er begyndt at skelne mere selektivt mellem de selskaber, der reelt står i skudlinjen fra AI-forstyrrelser, og dem der står til at få gavn af højere produktivitet, nye produkter og større efterspørgsel.

Og hos analytikerne er samme billede gældende. I hvert fald løftede Bank of America mandag sin anbefaling for amerikanske Servicenow til "køb", mens Salesforce omvendt fik genoptaget dækning med den negative "underperform".

Servicenow stiger tirsdag 2 pct., og de seneste fem dage er det gået frem med godt 18 pct. Der skal dog stadig meget til at indhente hele årets tab, som fortsat lyder på 31 pct.

Salesforce vinder også frem med 3 pct. tirsdag, mens det siden årsskiftet er gået bagud med 30 pct.

På de lidt mere hjemlige egne stiger den tyske softwaregigant SAP desuden med 7 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 14 anmeldelser