De tyske forbrugerpriser steg mindre end ventet i februar, og det peger på, at den tyske økonomi er på vej op i gear.
Inflationen i februar lander på 1,9 pct., hvilket er lavere end det mål, Den Europæiske Centralbank ser for inflationen i euroområdet - nemlig 2 pct. Eurozonens inflation ventes på tirsdag, og her regner markedet med en årlig stigningstakt på 1,7 pct.
Den tyske centralbank, Bundesbank, ser dog kun "et svagt momentum" i tallene ifølge Bloomberg News.
Analytikerne havde ventet en stigningstakt i februar på 2,0 pct.
I forhold til januar steg inflationen 0,2 pct.. Her var ventet 0,5 pct.
Torsdag gentog ECB-chefen, Christine Lagarde, i Bruxelles, at centralbanken har haft succes med at tæmme inflationen, men understregede at der fortsat skal holdes øje med forbrugernes øgede forventninger on forhøjet inflation.
- Vore bestræbelser på at få inflationen ned har været succesfuld. Men selv om inflationen er faldet, viser undersøgelser at mange borgere fortsat opfatter, at priserne stiger hurtigere end de officielle data viser, sagde hun.
Og fredag oplyser ECB, at den venter en inflation i euroområdet på 2,6 pct. set over de næste 12 måneder og 2,3 pct. set over de kommende fem år.
.\\˙ MarketWire