17. mar. 2026 kl. 10:03
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tyskland: ZEW-tilliden skuffer med kæmpe dyk i forventningsindekset i marts

Tyskland: ZEW-tilliden skuffer med kæmpe dyk i forventningsindekset i marts

De tyske finansielle aktører er mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland, end økonomerne havde forudset.

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks for marts, der er offentliggjort tirsdag formiddag.

Her styrtdykkede forventningsindekset nemlig til negativt territorium, mens vurderingen af den nuværende situation endte lidt bedre end frygtet.

Forventningsindekset faldt til minus 0,5 fra plus 58,3 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til 39,2.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, steg en spids til minus 62,9 fra minus 65,9.

Konsensus var ifølge Bloomberg News et fald til minus 68,0.

ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 209 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig