26. feb. 2026 kl. 14:43
51 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Famlende åbning dagen efter Nvidia-regnskab

USA/åbning: Famlende åbning dagen efter Nvidia-regnskab

Efter to dage med mere tydelige plusser og dagen efter en lunken modtagelse af regnskabet fra chipgiganten Nvidia er tendensen mere famlende fra åbningen af de amerikanske aktier torsdag eftermiddag.

De tre store aktieindeks indleder handelsdagen med marginale og uens udsving på minus 0,2 pct. for det brede S&P 500-indeks, på plus 0,6 pct. for de tunge aktiers Dow Jones-indeks og minus 0,6 pct. for det teknologitunge Nasdaq-indeks.

NVIDIA IMPONEREDE IKKE

Torsdag er dagen derpå for chipgiganten Nvidia, verdens mest værdifulde selskab, som onsdag efter amerikansk børslukketid kom med et stærkt regnskab, som imidlertid ikke kunne imponere handlerne.

Aktien svingede mellem plus 4,1 pct. og minus 1,5 pct. i eftermarkedet, men facit blev ved eftermarkedets lukketid en stigning på 0,2 pct.

- Nålen har tydeligvis ændret sig, når det kommer til, hvad der skal til for at overbevise investorer om, at de milliarder, der hældes i AI-infrastruktur, vil betale sig, siger Raffi Boyadjian, ledende markedsanalytiker hos Trading Point, til nyhedsbureauet Reuters.

- Markederne bevæger sig nu ind i en fase, hvor de ønsker at se håndgribelige resultater af AI-monetisering, før de presser AI-aktier over deres seneste intervaller, vurderer han.

Torsdag ligger aktien 2,7 pct. lavere i den indledende handel.

For Nvidias seks kolleger i de store mega- og vækstaktiers klub, "magnificent seven", er der tale om udsving mellem tab på 1,4 pct. - til Tesla - og gevinst på 0,5 pct. til Microsoft.

SALESFORCE SKUFFER

Udbyderen af cloud-software Salesforce kom også med regnskab efter børslukketid onsdag, og torsdag stiger aktien 1,8 pct. fra handelsstart.

Salesforce forudsagde ellers onsdag en omsætning i regnskabsåret 2027, der er lavere end forventet som følge af træg udvikling i virksomhedernes udgifter til software.

C3.ai taber indledningsvist 20,1 pct., efter at softwareudbyderen har fremlagt forventninger om en omsætning i indeværende kvartal, der ligger under estimaterne, og varsler afskedigelse af 26 pct. af den globale arbejdsstyrke.

Warner Bros Discovery og producenten af jordnøddesmør Hormel Foods løftes henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. i de første handler efter bedre end ventet overskud per aktie for begges vedkommende i første kvartal.

Aktierne i olieselskaberne Exxon Mobil og Chevron falder 0,5 pct. og 0,4 pct. i flugt med lavere oliepriser. For den amerikanske referenceolie WTI er faldet på 2,0 pct. til 64,11 dollar per tønde.

Handlerne vurderer, at forhandlingerne mellem USA og Iran kan afværge en militær konflikt, der kan giver knappe forsyninger.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 176 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig