28. nov. 2025 kl. 14:35
7476 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: God "black friday"-stemning på forkortet handelsdag

USA/åbning: God "black friday"-stemning på forkortet handelsdag

Der lader til at være godt humør hos amerikanerne på årets store shoppedag "black friday", efter at torsdag blev brugt på at fejre Thanksgiving.

Den forkortede handelsdag er i hvert fald startet med fremgang for de amerikanske aktier, hvor det brede S&P 500-indeks stiger 0,2 pct. Nasdaq og Dow Jones øger i niveauet 0,2-0,3 pct.

Det følger indeksplusser på 0,7-0,8 pct. på seneste handelsdag onsdag.

Hele formiddagen har der ellers været forvirring blandt handlerne, da tekniske problemer hos børsvirksomheden CME fik sat en kæp i hjulet for blandt andet futureshandlen, som først åbnede 14.30 dansk tid.

- Vi forventer ikke nogen væsentlig indvirkning på markedet, men måske er det noget, man skal holde øje med for en sikkerheds skyld. Vi går dog en ret rolig afslutning på måneden og ugen i møde, siger Lee Hardman, analytiker hos Global Markets Division, ifølge Reuters.

Den halve helligdag sætter også sit præg på nyhedsstrømmen fredag, hvor der ikke er meget inspiration at tage bestik af for investorerne.

Men cannabisproducenten Tilray bankes ned med 15,4 pct. i de indledende handler, da planerne om at gennemføre et omvendt aktiesplit på én-til-ti ikke falder i god jord hos investorerne, skriver Bloomberg News.

Aktien hos CME Group, hvis tekniske problemer satte futures- og optionshandlen i stå, er ikke synderligt mærket af problemerne. Aktien går frem med marginale 0,1 pct. fra start.

Blandt de helt største techselskaber, "magnificent seven", går Google-ejeren Alphabet frem med 1,8 pct fra start. Omvendt hænger chipkæmpen Nvidia som den eneste "magnificent seven"-aktie en smule i bremsen med et minus på 0,9 pct.

Aktiemarkedet i USA lukker klokken 19 dansk tid fredag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 4 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig