30. jan. 2026 kl. 05:32
14 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Endnu en dag med beherskede renteudsving - NY

USA/T-bond: Endnu en dag med beherskede renteudsving - NY

Der var torsdag små udsving i renterne på det amerikanske obligationsmarked, hvor der ikke rigtigt var de store nyheder fremme til at flytte markedet i hverken den ene eller anden retning.

Renten på den tiårige amerikanske statsobligation endte uændret i 4,24 pct. efter en dag med svingninger mellem 4,22 og 4,27 pct.

Fredag morgen er der anderledes svingninger i renten på T-bondmarkedet i Tokyo. Her stiger den tiårige rente til 4,27 pct. Det er knap 4 point mere end ved dansk lukketid torsdag.

Den toårige amerikanske statsrente faldt 1 basispoint til 3,56 pct. torsdag, mens den fredag morgen ligger i 3,57 pct.

Dagen bød på nyt fra jobmarkedet i USA. Her viste en opgørelse, at 209.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge.

Det var dermed lidt flere nytilmeldte ledige end ventet. Ifølge medianen af estimater indsamlet af Bloomberg var der blandt økonomerne ventet 205.000 nye ledige.

Ugen før meldte 210.000 sig ledige for første gang. Det tal er revideret fra 200.000 ved første opgørelse for en uge siden.

Antallet af fortsatte ledige faldt en smule til 1,83 mio. mod estimeret 1,85 mio. ifølge Bloomberg og 1,87 mio. ugen tidligere.

Fabriksordreindgangen overraskede positivt med en stigning i november på 2,7 pct., hvor økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet en stigning på 1,6 pct.

En auktion på 44 mia. dollar af syvårige statsobligationer var relativt begrænset og gav en rente på 4,018 pct., skriver Bloomberg News. Det var den sidste af tre amerikanske obligationssalg i denne uge.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 119 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig