27. maj 2026
56 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Meget små rentebevægelser onsdag trods endnu et dyk i olieprisen

USA/T-bond: Meget små rentebevægelser onsdag trods endnu et dyk i olieprisen

På en onsdag uden de helt store og vigtige nøgletal i kalenderen stod rentemarkedet ganske stille i USA, selv om dessinerne fra forhandlingerne mellem Iran og USA overordnet set var positive og derfor sendte olieprisen ned med 4,7 pct.

Den er dog under 90 dollar per tønde allerede faldet en del fra årets toppunkt omkring 120 dollar, så denne onsdag så investorerne gennem fingre med den udvikling.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation satte sig marginalt til 4,48 pct., hvilket var et enkelt point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig også sin rente gå marginalt ned til 4,03 pct.

- Vi er omtrent så uændrede, som man kan forestille sig på en onsdag uden reelle økonomiske data at tale om, siger Guy LeBas, chefstrateg hos Janney, til Reuters.

- Tidslinjen for, at det, der foregår i Iran, bliver løst, er ukendt, men er sandsynligvis en mere nyttig målestok for inflationsudsigterne end de økonomiske data i denne uge.

Den rolige renteudvikling afspejlede sig også i onsdagens store auktion over statsobligationer. Det amerikanske finansministerium solgte nemlig nye femårige statslån for 70 mia. dollar, og her blev kursen budt op i et niveau, så renten endte marginalt over renten i markedet lige inden.

Tirsdag solgte det amerikanske finansministerium også toårige statsobligationer for 69 mia. dollar, og her skete det til en rente præcis som i markedet kort forinden.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 41 anmeldelser