12. mar. 2026 kl. 05:32
26 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Oliefrygt pressede renterne opad onsdag - NY

USA/T-bond: Oliefrygt pressede renterne opad onsdag - NY

Den fortsat højere oliepris, der onsdag genoptog sine stigninger, pressede onsdag de amerikanske markedsrenter op, og opgørelsen over forbrugerpriserne i februar, der helt som ventet igen var på et forhøjet niveau, kunne ikke levere nogen lettelse.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation gik op med 7 basispoint til 4,24 pct. Niveauet holder torsdag morgen efter at have ramt 4,25 pct. i den tidlige handel i Tokyo.

Det er 3 point over rentens leje, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente steg 6 basispunkter til 3,65 pct. Torsdag morgen er den toårige rente 3,67 pct. i Tokyo, hvor renten åbnede i 3,69 pct.

Mandag toppede olieprisen tæt på 120 dollar per tønde, men selv om den sidenhen er faldet tilbage til omtrent 88 dollar, efter en stigning onsdag på 6 pct., er den stadig næsten 60 pct. over årets hidtil laveste niveau.

Det har skabt frygt for, at energipriserne vil føre til andenrunde effekter på inflationen og presse de generelle priser i økonomien op og i sidste ende medføre renteforhøjelser.

- Det kommer sandsynligvis til at skade økonomien, lyder det fra Padhraic Garvey, researchchef hos ING, til Reuters.

- Lige nu siger markedet, at vi får et inflationsproblem, men det er ikke nødvendigvis et stort slag mod aktiviteten.

På nøgletalsfronten var der onsdag heller ingen hjælp at hente, da forbrugerprisernes udvikling for februar viste et fortsat forhøjet niveau med en årsvækst på 2,4 pct. for hovedtallet, mens kerneforbrugerpriserne også lå 2,5 pct. højere end februar 2025.

- Det med dette tal er dog, at det i høj grad er noget, man ser i bakspejlet, fordi det er et tal for februar, og der sker ting i øjeblikket, som lægger et opadgående pres på priserne fremadrettet, helt klart i lyset af krigen i Iran, kommenterer Padhraic Garvey også.

Med til at lægge pres på renterne var også, at der onsdag blev solgt nye amerikanske statsobligationer med en løbetid på ti år for 39 mia. dollar, og her var interessen ikke overvældende, da kurserne blev budt til et niveau, som betød en lidt højere rente end den i markedet lige inden.

Tirsdag skuffede finansministeriets salg af treårige amerikanske statslån for 58 mia. dollar også.

Torsdag skal der desuden sælges nye statslån med 30 års løbetid for 22 mia. dollar, så ugen bil samlet set byde på nysalg for 119 mia. dollar, og øget udbud presser alt andet lige obligationskurserne ned og i sin tur de effektive renter op.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 206 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig