30. sep. 2026 kl. 15:57
202 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas vinder yderligere tre tyske ordrer - denne gang på samlet 101 MW

Vestas vinder yderligere tre tyske ordrer - denne gang på samlet 101 MW

Vestas har onsdag efter børslukning præsenteret yderligere tre tyske ordrer på samlet 101 MW.

De tre ordrer indgår som en del af ordreindgangen for tredje kvartal, skriver Vestas i en meddelelse onsdag aften og lander desuden i kølvandet af tre tyske ordrer på 92 MW annonceret tidligere på dagen.

Til projektet Auw bei Prüm har kunden Navaris bestilt seks møller af typen V172-7,2 MW med en samlet kapacitet på 43 MW. Levering ventes i andet kvartal 2028 og idriftsættelse i fjerde kvartal 2028.

Til projektet Cottbus Ost har kunden Leasg Renewables bestilt fire møller af typen V172-7,2 MW med en samlet kapacitet på 29 MW. Levering er ventet i første kvartal 2028 og idriftsættelse i tredje kvartal 2028.

Den tredje ordre er fra Pne Ag og vedrører projektet Überhäsiges Viertel LK Cloppenburg. Her er bestilt fire møller af typen V172-7,2 MW med en samlet kapacitet på 29 MW. Her ventes leveringen at begynde i andet kvartal 2027 med idriftsættelse i første kvartal 2028.

Alle tre ordrer omfatter også 20-årige AOM 4000-serviceaftaler.

Med bestillingen er Vestas oppe på 2179 MW i annoncerede ordrer i tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 733 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig