26. nov. 2025 kl. 08:14
1091 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Fredshåb og gårsdagens data bag plus til Rockwool og Novo i grønt C25

Aktier/åbning: Fredshåb og gårsdagens data bag plus til Rockwool og Novo i grønt C25

Rockwool og Novo Nordisk er blandt højdespringerne onsdag, hvor gårsdagens nyheder om forhandlinger om fred i Ukraine og stærke studiedata fortsat opmuntrer.

Også Carlsberg er i grønt efter en løftet anbefaling hos børshuset JPMorgan.

Det danske C25-indeks er åbnet 0,6 pct. højere i 1718,58.

Onsdag byder også på nyt fra Novo og Rockwool. Førstnævnte har haft prisforhandlinger i USA, der ikke overraskende har ført til en større prisreduktion på Ozempic og Wegovy fra 2027. Imens offentliggør Rockwool op ad dagen sit fulde regnskab for tredje kvartal.

NOVO HAR FORHANDLET PRISREDUKTIONER I USA

Novo Nordisk har forhandlet med den amerikanske sundhedsforsikring Medicare om rabatter på Ozempic og Wegovy på 71 pct. Det oplyser den amerikanske regering ifølge Bloomberg News.

Fremover vil personer, der er dækket af Medicare, skulle betale 274 dollar for Ozempic til behandling af diabetes 2. Ozempic blev i sin tid udtaget til prisforhandling gennem lovpakken Inflation Reduction Act under præsident Joe Biden.

Det er helt normalt, at sygekasserne i USA får store rabatter på listepriserne fra de store medicinalselskaber. Normalt offentliggøres udfaldet af forhandlingerne mellem parterne dog ikke. Den nye pris vækker da heller ikke stor overraskelse hos analytiker Evan Seigerman fra BMO.

- Ozempic til 274 dollar er tæt på niveauet, vi venter for den bredere nettopris, siger han ifølge Bloomberg News.

De nye priser får effekt fra 2027.

Novos kursmål er sideløbende sænket til 353 kr. fra 391 kr. hos investeringsbanken Goldman Sachs. Anbefalingen er uændret "køb".

Aktien i Novo stiger 1,0 pct. til 302,95 kr. efter tirsdagens plus på 4,5 pct.

CARLSBERG FÅR POSITIV ANBEFALING

Der er også nyt på analyseområdet onsdag, hvor Carlsberg har været under behandling hos JPMorgan.

Det har ført til et løft af anbefalingen til "overvægt" fra "neutral". Kursmålet er samtidig løftet til 975 kr. fra 850 kr.

Bryggeriaktien stiger 0,7 pct.

GN og Demant har fået nyt fra USA, hvor den offentlige salgskanal for høreapparater, Veterans Affairs, har offentliggjort salgstal for oktober.

Her gik Demants markedsandel frem til 16,7 pct. fra 16,1 pct., mens GN's var 11,4 pct. mod 11,5 pct. i september.

Aktien i Demant stiger 0,1 pct. til 219 kr., og GN øger 0,7 pct. til 98,90 kr.

ROCKWOOL MED ENDELIGT REGNSKAB

Isoleringskoncernen Rockwool sætter onsdag endelige tal på sit tredje kvartal, efter at selskabet tidligere på måneden løftede lidt af sløret for udviklingen med en nedjustering af forventningerne.

Nedjusteringen fulgte en uventet nedlukning af en fabrik i Schweiz samt udfordrende markedsforhold i særligt Storbritannien, Canada og Rusland.

Rockwool venter nu en indtjeningsgrad på 14-15 pct. fra tidligere "under 16 pct.", mens omsætningsprognosen fortsat er på "niveau med sidste år".

Inden offentliggørelsen vinder aktien 1,9 pct. til 226,55 kr. Aktien tog et hop på 4,5 pct. tirsdag på håbet om snarlig fred i Ukraine. I samme sektor er der onsdag også plus til porebetonproducenten H+H på 5,3 pct. til 101,20 kr.

Firstfarms har været ramt af flere negative forhold i 2025, oplyser selskabet i sit regnskab for tredje kvartal. Her bekræftes den nyligt sænkede prognose for 2025 om et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 60-90 mio. kr. og et EBIT-resultat på minus 10 til plus 20 mio. kr.

Aktien handles uændret i 74,80 kr.

Parken offentliggør ligeledes regnskab i dagens løb.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Måske vil dette også interessere dig