03. mar. 2026 kl. 08:28
65 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Rød start men med Mærsk, Novo og Pandora i grønt

Aktier/åbning: Rød start men med Mærsk, Novo og Pandora i grønt

De europæiske aktier følger ved åbningen tirsdag signalerne fra Asien og futuresindikationerne inden åbningen og sætter næsen ned igen og det danske marked har samme retning. I Mellemøsten har Iran angrebet den amerikanske ambassade i Saudi-Arabien, og oliepriserne stiger fortsat og skaber frygt for inflation. Der er langtfra ro eller bare udsigt til det.

Selskabsmæssigt er Mærsk, Pandora og Novo Nordisk i top og blandt de kun fire C25-aktier der stiger. Det er henholdsvis udsigten til stigende fragtrater og dermed bedre indtjening og faldende priser på ædelmetaller, der er forklaringen på de to førstnævnte. Novo er også på den grønne gren. Medicinalaktien er defensiv karakter og Morgan Stanley har løftet anbefaling.

Efter ti minutters handel ligger det danske eliteindeks, C25, 0,9 pct. lavere i 1710,51 efter et fald på 0,3 pct. mandag, hvor en markant stigning i Mærsk-aktierne holdt hånden under det danske marked.

MÆRSK KURS GAVNES AF MELLEMØSTEN-KONFLIKTEN

Konflikten i Mellemøsten kan betyde, at Mærsk ender i den høje ende af sine forventninger til 2026. Det vurderer Jyske Bank i en kommentar tirsdag morgen. Mærsk venter i 2026 et EBITDA-overskud på 4,5-7 mia. dollar samt et driftsoverskud på minus 1,5 til plus 1 mia. dollar.

Mærsk aktierne stiger til toppen af C25. B-aktien ligger med et plus på 1 pct. i 17.085 kr. efter et plus på næsten 8 pct. mandag.

DSV falder 1,5 pct. 1615,50 kr. Selskabet har fået konkurrentnyt fra Kuehne+Nagel, der ifølge Bloomberg estimater skuffede. Både omsætning og drift (EBIT) var lavere end ventet både i fjerde kvartal og for året som helhed. For det nye regnskabsår venter Kuehne+Nagel at den tilbagevendende driftsindtjening målt på EBIT lander i intervallet 1,2-1,4 mia. schweizerfranc. Men den schweiziske logistikaktie stiger 2,2 pct.

FALDENDE ÆDELMETALPRISER HOLDER PANDORA TÆT PÅ UÆNDRET

Et uforklarligt fald i priserne for ædelmetaller, der ellers de seneste par dage nydt godt af den eskalerede konflikt i Mellemøsten, holder Pandora tæt på uændret. Tirsdag morgen har priserne på de kostbare metaller taget en - indtil videre - uforklarlig drejning og vender nu snuden nedad.

Pandora-aktien ligger 0,1 pct. højere 486,50 kr. efter et fald mandag på 2,8 pct. og er i år faldet mere end 30 pct.

Novo Nordisk har fået hævet anbefalingen til "ligevægt" fra "undervægt" hos amerikanske Morgan Stanley, der dog også har trimmet kursmålet for aktien. Det er nu sænket til 250 kr. fra 270 kr., fremgår det af Bloomberg News.

Medicinalaktien stiger 0,3 pct. til 238 kr.

BANKER I BUND

I bunden af C25 ligger bankaktierne - AL Sydbank og Jyske Bank - med fald på over 2 pct. Danske Bank falder mere beskedne 1,6 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 184 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig