Den amerikanske chipudstyrsproducent Applied Materials tager et markant hop i fredagshandlen, efter selskabet er kommet med en overraskende optimistisk salgsprognose, der signalerer, at efterspørgslen efter kunstig intelligens fortsætter.
Selskabet, der er den største amerikanske leverandør af chipfremstillingsudstyr, forventer en omsætning på 7,65 mia. dollar i andet kvartal af regnskabsåret mod ventet 7,03 mia. dollar.
Den justerede indtjening per aktie ses lande mellem 2,44 og 2,84 dollar mod ventet 2,29 dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
- Den accelererede investering i AI-computing er drivkraften bag virksomhedens resultater, siger administrerende direktør Gary Dickerson i regnskabet.
Applied Materials er ved at komme sig efter en afmatning, der blev udløst af sidste års amerikanske eksportrestriktioner over for Kina, der er det største marked for chips.
Aktien stiger 10 pct. fredag og var allerede steget 28 pct. i år inden regnskabet.
.\\˙ MarketWire