Regnskabssæsonen i Europa er begyndt positivt, og interessen for europæiske aktier understøttes af deres mere attraktive værdiansættelse sammenlignet med de amerikanske.
Den amerikanske økonomi er fortsat stærk, men inflationstallene for december var lidt lavere end ventet, hvilket havde en beroligende effekt på både aktie- og obligationsmarkedet.
Den amerikanske centralbank valgte, som forventet, at holde renten uændret efter tre på hinanden følgende rentesænkninger. Usikkerheden omkring Trumps økonomiske politik betyder, at centralbanken afventer konkrete udmeldinger, før den træffer yderligere beslutninger. Vi forventer dog fortsat rentenedsættelser i USA senere på året.
I Europa er vækstudsigterne mere afdæmpede, og ECB fortsatte sin lempelige pengepolitik med endnu en rentenedsættelse i januar. Denne tendens ventes at fortsætte i de kommende måneder, hvilket peger på yderligere fald i de korte renter herhjemme.
Danske realkreditobligationer har haft en rolig start på året, mens kreditobligationer –især Emerging Markets-statsobligationer – har fået en fin begyndelse på 2025.
Alle vores afdelinger, med undtagelse af Fjernøsten og Globale EM-aktier, gav positive afkast i januar. De to europæiske afdelinger, Indeks Tyskland og Europa Value, gav de højeste afkast med henholdsvis 8,6% og 6,5%.
Internationale obligationer
I USA startede året med en stigning i renten på de ti-årige statsobligationer, men i sidste halvdel af januar faldt renten, så de endte med et nettofald på 0,02%-point. I Eurozonen var der generelt små rentestigninger. I Sverige og England faldt renterne dog med henholdsvis 0,2%-point og 0,02%-point. Den japanske steg som følge af, at Bank of Japan hævede renten med 0,25%-point og opjusterede sine inflationsprognoser.
Udviklingen i internationale statsrenter (%)
Kilde: LSEG Datastream
Valutarisk udvikling
Den japanske yen klarede sig bedst med en styrkelse på 2,5% efterfulgt af den ungarske forint (+2,2%) og den polske zloty (1,5%). Omvendt blev både den amerikanske dollar og det engelske pund blev svækket med 0,5% over for kronen.
Danske obligationer
De danske statsrenter steg svagt over hele rentekurven i januar. Danske realkreditobligationer klarede sig dog relativt godt i dette rentemiljø.
Afkast på danske stats- og realkreditobligationer i januar
Kilde: LSEG Datastream
Både afdelingerne med mellemlange og korte danske obligationer har klaret sig bedre end deres respektive benchmarks. Dette skyldes blandt andet en overvægt i realkreditobligationer, som ikke indgår i afdelingernes benchmarks
Virksomhedsobligationer
Renterne på virksomhedsobligationer ændrede sig kun lidt i januar og er derfor næsten uændret sammenlignet med ultimo 2024. På Investment Grade-obligationer var der et lille rentefald også relativt til statsrenterne, mens der for High Yield-obligationer var en mindre rentestigning.
Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på 0,50%, hvilket var en smule bedre afkastet på benchmark. Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 0,36%, hvilket var dårligere end benchmarkafkastet.
Markedsudvikling for virksomhedsobligationer
Obligationstype | Effektiv rente (%) | Ændring seneste måned | Siden årets start |
---|---|---|---|
Investment Grade | 4,73 | -4 bp | -4 bp |
High Yield | 5,88 | 1 bp | 1 bp |
US 10Y Treasury | 4,55 | -2 bp | -2 bp |
Kilde: LSEG Datastream
Højrentelandeobligationer
Januar var en stærk måned for EM-obligationer i lokal valuta, især i Brasilien og Colombia, hvor renten faldt. Tyrkiet klarede sig bedst med et markant rentefald på 2,3%-point, mens renterne steg i Den Dominikanske Republik, Rumænien og Chile. Obligationerne i hård valuta oplevede først på måneden et pres fra stigende amerikanske renter, men markedet vendte, og renterne faldt mod slutningen af måneden. Kreditspændet blev indsnævret, hvilket sammen med de lavere amerikanske renter førte til et fald i den effektive rente. De mest risikofyldte lande, Libanon og Venezuela, præsterede bedst i en positiv markedsstemning.
Udviklingen i renterne fra højrentelandene (blå=hård valuta - orange=lokal valuta)
Kilde: LSEG Datastream
HøjrenteLande Hård Valuta har klaret sig en smule dårligere end sit benchmark, hvorimod de andre afdelinger, som investerer i obligationer fra højrentelande, alle har klaret sig bedre end deres benchmark i januar.
De modne aktiemarkeder
De modne aktiemarkeder har fået en fornuftig start på 2025 med et afkast på godt 3% målt i danske kroner. Dette blev især drevet af europæiske aktier, hvor toneangivende tyske selskaber som SAP (+13,6%) og Deutsche Telekom (+12,0%) har ført an.
Det amerikanske aktiemarked er samlet set steget med 2,7%, men stigningerne har været mere ujævnt fordelt. En af de mest markante begivenheder i januar var relateret til AI, idet det kinesiske selskab DeepSeek overraskede markedet ved at lancere en chatbot, som kvalitetsmæssigt matcher de førende modeller, men som tilsyneladende kræver markant mindre regnekraft end man hidtil har antaget var nødvendig for at drive og forbedre de avancerede sprogmodeller. Overordnet er dette en positiv produktivitetsgevinst, men nyheden førte til kursfald for flere af de største AI-aktører såsom Nvidia (-10,6%) og Apple (-5,8%), som ellers har været dominerende på markedet. Som følge heraf har aktiekursstigningerne i USA været bredere fordelt blandt flere selskaber end i de foregående år.
Afdeling Megatrends har i januar givet et afkast, som er på niveau med afdelingens benchmark.
Japanske aktier klarede sig dårligst blandt de store modne markeder med et afkast på 1,2%.
Europæiske aktier har haft deres stærkeste start på året i et årti sammenlignet med de amerikanske, med en stigning på 6,6%. De markante forskelle i værdiansættelse mellem europæiske og amerikanske selskaber ser ud til at tiltrække investorer til europæiske aktier. Samtidig bygger disse investeringer på underliggende forventninger om at Tyskland lemper sin finanspolitik efter valget senere i februar, at spændingerne i Ukraine kan aftage og endelig at de amerikanske toldsatser ikke bliver så omfattende som først frygtet. Alligevel kan håbet om en varig vending efter flere år med underperformance i forhold til amerikanske aktier blive udfordret af dybereliggende strukturelle udfordringer, såsom problemer med energiuafhængighed og mindre investeringer i teknologi i Europa i forhold til USA.
Afdeling Europa Value har i januar givet et afkast, som er højere end afdelingens benchmark.
I Skandinavien klarede de svenske aktier sig bedst, efterfulgt af de norske. Danske aktier har ikke fået den bedste start på året sammenlignet med de andre nordiske og europæiske markeder. Her steg det brede danske indeks blot 0,6%, og det var præget af store forskelle i afkast blandt de toneangivende aktier, hvor Carlsberg (+9,6%) og Ambu (+29,6%) klarede sig bedst og Ørsted (-14,2%) og AP Møller-Mærsk (-9,7%) klarede sig dårligst.
Afkast i % på de modne aktiemarkeder i januar, målt i kr.
Kilde: LSEG Datastream
Afkast i % på globale vækst- og valueselskaber fordelt på virksomhedsstørrelse i januar
Kilde: LSEG Datastream
Aktier fra Emerging Markets
Efter glimrende afkast i 2024 er året startet mere moderat i Emerging Markets, der kunne ikke helt kunne følge med de modne markeder og præsterede et afkast på 1,2% målt i danske kroner. Mange asiatiske markeder har været lukket sidst i januar pga. det kinesiske nytår.
Især Fjernøsten har fået en udfordrende start på 2025. Her har særligt det indiske marked trukket ned, hvor der var et stort udsalg af aktier fra udenlandske investorer, og det toneangivende indeks Sensex nåede sit laveste niveau siden juni. I Latinamerika var Brasilien et lyspunkt med store stigninger i aktiekurserne på 12,1%, blandt andet som følge af en forventning om høj indtjeningsvækst i 2025.
Afkast i % på de største markeder fra Emerging Markets i januar, målt i kr.
Kilde: LSEG Datastream
Vore afdelinger på Emerging Markets har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmark. Værst er det gået i Fjernøsten, hvor en overvægt i Indiske aktier især har kostet.
Udsigter
Med hensyn til forventningerne på de enkelte investeringsområder henvises til de kvartalsskriv, som vi just har publiceret på hjemmesiden.
Af fondschef Thomas Amelung