12. feb. 2026 kl. 07:29
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bavarian overgår egne forventninger efter stor efterspørgsel på rejsevacciner - NY

Bavarian overgår egne forventninger efter stor efterspørgsel på rejsevacciner - NY

Bavarian Nordic er torsdag før børsåbningen kommet med foreløbige tal for 2025 for omsætning og driftsindtjening, der landede over selskabets senest udmeldte forventninger til året.

Omsætningen endte ifølge de foreløbige resultater på 6224 mio. kr., mens vaccineproducenten havde stillet en omsætning på 6000 mio. kr. i udsigt.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet torsdag.

STOR VÆKST I REJSEVACCINESALGET

Det er særligt forretningsbenet Travel Health, som trækker op ved at overstige selskabets forventninger med næsten 200 mio. kr. Omsætningen i den del af forretningen blev ifølge de foreløbige tal 2963 mio. kr., mens prognosen fra selskabet var et salg på 2750 mio. kr.

Efterspørgslen på rabies- og TBE-vacciner forblev stærk med en årlig vækstrater på henholdsvis 34 pct. og 20 pct., mens chikungunya-vaccinen leverede en førsteårsomsætning på 85 mio. kr., hvilket er 10 mio. kr. over selskabets seneste forventning.

- 2025 var endnu et stærkt år for Bavarian Nordic, hvor vi fortsatte med at udvide vores Travel Health-forretning globalt, hvilket resulterede i en vækst på 30 pct. i forhold til året før. Disse resultater er primært drevet af vores kerneprodukter, rabies- og TBE-vaccinerne, men også understøttet af den succesfulde lancering af vores chikungunya-vaccine, udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic.

Bavarian Nordics salg af vacciner under Public Preparedness løb ifølge de foreløbige tal op i 3105 mio. kr. og endte dermed tæt på den seneste udmeldte forventning om en omsætning på 3100 mio. kr.

Salget i oversteg her det normale årlige basisniveau med mere end 1000 mio. kr., idet efterspørgslen på mpox-vacciner fortsatte gennem 2025.

Samtidig udgjorde omsætningen fra partnerprodukter, der udfases i 2026, 228 mio. kr.

DRIFTSMARGIN OVER GUIDANCE

Også indtjeningen i det danske vaccineselskab kravlede over hvad man havde forventet for 2025.

Resultatet af den primære drift før særlige poster, EBITDA, blev et overskud på 1732 mio. kr., hvilket svarer til en EBITDA-margin på 28 pct.

Selskabets seneste forventning, som blev præciseret tilbage i november, lød på 26 pct.

Efter særlige poster er EBITDA-marginen for 2025 på 41 pct. mod ventet 40 pct.

I 2026 venter Bavarian Nordic en omsætning på cirka 5000-5200 mio. kr. og en driftsmargin (EBITDA) på cirka 25 pct.

Den ventede omsætningstilbagegang ventes at være drevet af Public Preparedness, der i år ventes at nå en omsætning på 1800-2000 mio. kr.

Desuden forventes en omsætning på cirka 3000 mio. kr. fra Travel Health og cirka 200 mio. kr. fra kontraktarbejde, hvilket i runde tal vil være en fremgang på cirka 10 pct. for begge forretningsben.

Forsknings- og udviklingsomkostninger er blevet begrænset til 750 mio. kr. og er prioriteret til livscyklusstyring af den kommercielle portefølje, herunder påkrævede yderligere forsøg med chikungunya-vaccinen, samt en fortsat - om end langsommere - fremdrift af pipeline-projekter i tidlig fase (EBV og Lyme), som nu forventes at gå i klinisk udvikling i 2027.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 142 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig