09. feb. 2026 kl. 07:23
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Coloplast: Analytikerne skærer kursmålet efter regnskab - NY

Coloplast: Analytikerne skærer kursmålet efter regnskab - NY

Coloplast har siden sit regnskab fredag fået sænket kursmålet hos flere børshuse.

Regnskabet bød ikke uventet på en afdæmpet start på medicoselskabets forskudte regnskabsår 2025/26, hvor blandt andet et svært marked i Kina tynger.

Til gengæld blev der i regnskabet varslet usikkerhed fra USA, hvor myndighederne kort før årsskiftet trak en ellers udarbejdet tilskudspolitik inden for særlige sårplejeprodukter tilbage.

- Kerecis trak dog overskrifter, hvor svagheden og nedjusteringen af forventninger til helåret satte frygt for Coloplasts evne til at levere på den langsigtede strategi, skriver Jyske Banks senioraktieanalytiker Henrik Hallengreen Laustsen i en analyse.

Usikkerheden påvirker 20 pct. af salget i Coloplasts datterselskab Kerecis, der fremstiller sårplejeprodukter af fiskeskind.

Coloplasts midlertidige administrerende direktør Lars Rasmussen fortalte fredag til MarketWire, at det på nuværende tidspunkt ikke kan siges, om usikkerheden "vil være væk om én måned eller seks".

Det sendte fredag aktien i Coloplast i hullet med et dyk på 8,2 pct. til 493,50 kr.

BørshusAnbefaling nuAnbefaling førKursmål nuKursmål før
Jyske BankKøbKøb585720
Morgan StanleyUndervægtUndervægt470541
JefferiesKøbKøb700800
Goldman SachsNeutralNeutral550625
JPMorganNeutralNeutral566640
DNB CarnegieHoldHold535625
SEBKøbKøb700830
ABG Sundal CollierSælgSælg450550
Kilde: Bloomberg News

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 139 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig