12. mar. 2024 kl. 11:28
72 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Demant/CEO: Flere data giver bedre billede af salgspriser...

Demant har gennem yderligere analyse af data for de seneste år fundet frem til en mere positiv tilgang til udviklingen i de gennemsnitlige salgspriser for høreapparater.

Det betyder, at selskabet har løftet forventningerne til værdivæksten i markedet, der stykmæssigt fortsat ventes at følge det historiske gennemsnit på 4-6 pct. over de kommende år.

Men nu ventes de gennemsnitlige salgspriser ikke længere gennemsnitligt at trække ned, men i stedet være neutrale, og derfor er forventningen nu også en værdivækst på 4-6 pct. mod tidligere ventet 2-5 pct.

- Vi løfter vurderingen af de gennemsnitlige salgspriser. Vi har tidligere set dem som lidt negative. Med de bedre data, vi har for de seneste år - og med den prognose, vi kan lave for fremtiden - kan vi nu se, at det er mere realistisk, at det er omkring neutralt, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør for Demant, på selskabets kapitalmarkedsdag tirsdag.

- Betyder det, at det er nul hvert år? Nej. Det kan gå op og ned. Men det ser ud til at ende omkring neutralt, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her