13. feb. 2026 kl. 13:15
61 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

DSV holder fast i nyt om AI til maj

DSV holder fast i nyt om AI til maj

Logistikselskaber og speditører globalt er ramt af, at den amerikanske AI-virksomhed Algorhythm er kommet med et produkt, der kan forstyrre den traditionelle speditørbranche.

Algorhythms produkt Semicab skulle ifølge selskabet kunne forbedre produktiviteten hos speditører ved at øge volumenen op til 300-400 pct. uden at skulle ansætte flere.

DSV har fredag ingen kommentarer til nyheden. Dog oplyser koncernen, at der - som allerede lovet - vil komme nyt om AI i forbindelse med kapitalmarkedsdagen den 12. maj.

Men allerede i forbindelse med regnskabet i sidste uge, var DSV-chef Jens Lund ude og snakke om kunstig intelligens. Og her sagde han, at besparelser implementering af nye teknologier - herunder AI - skal "måles i milliarder".

- Vi har faktisk implementeret noget af det, men der er plads til betydelige forbedringer, og det måles i milliarder. Det kan jeg sige, men jeg vil ikke gå for meget i detaljer om det nu, sagde topchefen i sidste uge.

- Den teknologi, vi har i dag, giver os mulighed for at udføre mange af de opgaver, vi laver, på en meget mere effektiv måde, end vi kunne før, og det er klart noget, vi omfavner, sagde Jens Lund.

DSV-direktøren gjorde det også klart, at man er nødt til at være med på teknologien:

- Det er vigtigt, at vi grundlæggende omfavner teknologien, og det er noget, vi har gjort i årevis.

Der ventes mere nyt på kapitalmarkedsdagen den 12. maj.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 145 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig