03. mar. 2026 kl. 08:43
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

DSV-rivalen Kuehne + Nagel løftes efter regnskab - NY

DSV-rivalen Kuehne + Nagel løftes efter regnskab - NY

Kuehne + Nagel ser ind i et år med afdæmpet BNP-vækst fra vedvarende geopolitisk, makroøkonomisk og handelsmæssig usikkerhed, og derfor ser den schweiziske DSV-rival i bedste fald kun udsigt til en lille fremgang i indtjeningen.

Prognosen er dog på linje med analytikerkonsensus, vurderer analytiker Arthur Truslove fra Citi, der også pointerer, at den tilbagevendende driftsindtjening overgår analytikerprognosen.

Det bliver godt modtaget på børsen i Zürich, hvor investorerne handler aktien 1,8 pct. højere i 185,05 schweizerfranc.

Hos Morgan Stanley fremhæver analytiker Cedar Ekblom også, at omkostningsbesparelserne er cirka 2 gange højere end finanshusets estimat.

Kuehne + Nagel annoncerer også en større fyringsrunde, hvor selskabet planlægger at nedlægge mere end 2000 stillinger, der er en del af en plan om at opnå årlige besparelser på mindst 200 mio. schweizerfranc.

Jobnedskæringerne vil medføre besparelser på 150 mio. schweizerfranc. Tidligere sigtede transportkæmpen mod at nedlægge mellem 1.000 og 1.500 job, hvilket ville spare 110 mio. schweizerfranc.

UDSIGT TIL MINDRE UDSVING I DRIFTSINDTJENINGEN

For det nye regnskabsår venter Kuehne + Nagel, at den tilbagevendende driftsindtjening målt på EBIT lander i intervallet 1,2-1,4 mia. schweizerfranc.

Dermed ligger næsten hele intervallet under resultatet for 2025, der på den post viste et dyk på 17 pct. til 1,38 mia. schweizerfranc.

Det resultat blev opnået på baggrund af en omsætning, der dykkede 1 pct. til 24,5 mia. schweizerfranc, hvilket var lidt under analytikerprognosen indsamlet af Bloomberg News på 24,6 mia. schweizerfranc.

Indtjeningsmæssigt er modvinden især at finde inden for søfragt, hvor den tilbagevendende driftsindtjening i fjerde kvartal er dykket med 44 pct. til 106 mio. schweizerfranc.

Omsætningen i søfragtdivisionen er gået tilbage med 23 pct. i fjerde kvartal til 1,86 mia. schweizerfranc.

En smule bedre er det gået for luftfragtdivisionen, der viste et dyk i omsætningen i fjerde kvartal på 7 pct. til 1,97 mia. schweizerfranc, mens den tilbagevendende driftsindtjening vist et fald på 11 pct. til 132 mio. schweizerfranc.

Inden for luftfragt blev positionen som verdens største yderligere styrket på gennem ekstraordinær vækst i service for cloud- og datacenterkunder i USA.

- Som logistikpartner for globale cloud- og serverinfrastrukturudbydere vandt vi betydelige markedsandele inden for Air Logistics, hvilket bidrog til vores uændrede globale nr. 1-positioner på både sø- og luftfragtmarkederne på volumenbasis, udtaler administrerende direktør Stefan Paul i regnskabet.

Pladsen som verdens største speditørselskab, må Kuehne + Ngael dog formodes at overlade til danske DSV, der fra 1. maj 2025 har opkøbte Schenker med i folden.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 184 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig