Den amerikanske medicinalkoncern Eli Lilly får sit fedmemiddel Zepbound med i den offentlige amerikanske sygesikring Medicare.
Det oplyser Lilly.
Det er i den såkaldte Part D-ordning, som hovedsagligt dækker ældre over 65 år, og lægemidlet er at finde i ordningen fra den 1. januar 2027.
Også fedmemidlerne Mounjaro og lægemiddelkandidaten Orforglipron - hvis den godkendes - kommer til at blive omfattet.
Novo Nordisk og Eli Lilly indgik allerede i november en aftale med Trump-administrationen om at sænke priserne på blandt andet vægttabsmedicin. Til gengæld ville Medicare, der yder dækning til ældre amerikanere over 65 år, formentlig fra midten af i år åbne for dækning af vægttabsmidler.
Eli Lilly oplyser dog, at Zepbound med flere først er at finde fra 2027 i ordningen.
Novo har tidligere oplyst, at den danske medicinalkoncern på sigt håber at få adgang til 15 mio. patienter, når Medicare åbner for dækning af vægttab. Det har Novos topchef, Mike Doustdar, sagt i et interview med CNBC.
Eli Lilly stiger 0,1 pct. mandag, mens Novo går 1 pct. frem.
.\\˙ MarketWire